Skriv en kommentar
Intet kunne vel være et mere aktuelt emne end situationen i Irak, men ’The Hurt Locker’ er ikke en så politisk sprængfarlig film, som man måske kunne have forventet. Den sætter os derimod ned i øjenhøjde med soldaterne. Den ridser deres personligheder op, lader forholdene imellem dem udvikle sig og følger dem ud på missionerne, hvor adrenalinen holder dem i gang, mens de sætter livet på spil i et land fuldt af bomber, beskidte kneb og ubehagelige overraskelser.
Vi følger Bravo-gruppen af bombe-afmontører, der ved filmens start har 38 dage tilbage af deres tjeneste i Bagdad. J.T. Sanborn (Anthony Mackie) er erfaren og træt af krigen, og Owen Eldridge (Brian Geraghty) har problemer med at komme sig over et tidligere holdmedlems død i en fejlslagen bombe-afmonteringsmission. Det afdøde holdmedlem erstattes af Will James (Jeremy Renner), som er en dygtig bombe-afmontør, men vild, uforsigtig og afhængig af missionernes spænding og adrenalin-chok.
Vi følger de tre personer på de ganske nervepirrende missioner og i fritiden på basen, hvor der drikkes, slås for sjov og spilles krigscomputerspil. Den ustyrlige og ukonventionelle Will James virker frustrerende på Sanborn (og på publikum.) Han sætter hele missioner på spidsen ved f.eks. at smide sine hovedtelefoner væk, så han kan koncentrere sig om at afmontere bomben uden at høre på Sanborns ordrer. Sanborn, Owen og resten af soldaterne skal i mellemtiden iagttage de øde gader omkring bomben - og irakerne, der kigger ned fra hustagene. Her kan man ikke stole på nogen. En irakisk mand, der taster noget ind på en mobiltelefon, kan enten være en uskyldig civil borger eller i færd med at detonere bomben.
Filmen er stramt og effektivt instrueret af Kathryn Bigelow, en solid action-thriller-instruktør, der bl.a. står bag den lidt oversete science-fiction-perle ”Strange Days” fra 1995. Manuskriptet er skrevet af journalisten Mark Boal, der har været krigskorrespondent i Irak og Afghanistan.
Kameraarbejdet er håndholdt, men klart og knivskarpt, så man hele tiden har overblik over scenerne, men samtidig føler personernes forvirring, frygt og paranoia. Der er bl.a. et flot øjeblik i åbningsscenen, hvor en bombe-afmontør løfter op i en ledning fra én bombe og derved trækker en cirkel af seks-syv andre bomber op fra gruset omkring ham. Mission-scenerne bliver kun mere intense og skræmmende igennem hele filmen, og soldaterne støder bl.a. på en af de væmmelige såkaldte ’body-bombs’ – en bombe syet ind i et ligs mave.
Skuespillet bærer filmen i mål. Hovedrolleindehaverne er relativt ukendte; Jeremy Renner er glimrende som Will James, og Anthony Mackie som Sanborn er måske den mest sympatiske og identificerbare af disse to personer, der dominerer filmen - med en stærk birolle af Brian Geraghty som Owen. Der dukker et par mere kendte navne op i små roller; Ralph Fiennes spiller lederen af en gruppe engelske soldater, og Evangeline Lilly (kendt fra tv-serien ’Lost’) får ikke meget at lave som Jeremys kone derhjemme.
Det er hårde sager, man får at se i ’The Hurt Locker’, og man kan ikke fortælle sig selv, at det bare er en film. Umiddelbart virker den mere psykologisk end politisk vinklet, og det er svært at se, om Bigelow har et standpunkt i forhold til selve Irak-krigen. Åbningscitatet fortæller os, at ”war is a drug”, og i hvert fald én person i filmen lader til sidst til at være blevet afhængig af dette ”stof” – måske som et billede på, hvordan en hel nation i sig selv kan være afhængig af krig.
Filmen lader det stå uklart, om USA så egentlig kan udrette noget og afmontere den bombe af fjendtlighed, som Irak åbenbart har fået spændt om sig. Men i sidste ende ser det ud til, at Bigelow hælder mod det pessimistiske svar. Om man så vil prøve at få noget tankegods med fra filmen eller bare ”nyde” den intense, rå spænding og realisme, så er The Hurt Locker klart seværdig.
