The Ladykillers er brødrene Joel- og Ethan Coens nye film. The Ladykillers er ikke deres helt egen kreation, men en genindspilning af den klassiske komedie af samme navn, instrueret af Alexander Mackendrick i 1955.
Under dække af, at have samlet et ensemble af mennesker til at øve rokoko-inspireret musik, lejer professor Goldthwait Higginson Dorr III, ph.d. Sig ind i den lidt halvskøre Marva Munson's kælder. (Irma P. Hall) Virkeligheden er dog, at Dorr (spilles af Tom Hanks) har samlet en trup af mesterkriminelle, med hver deres speciale, skræddersyet til at røve et nærliggende flydende Casino (det er en båd). Munson's hus befinder sig tæt på casinoet, hvor der hver dag opbevares nette summer af penge. Gruppen af mesterkriminelle begynder nu officielt at øve musik og uofficielt at grave en tunnel, der kan føre dem frem til casinoets bankboks.
Coen brødrene har benyttet sig af meget kendte skuespillere i deres film og får altid det mest karismatiske frem i folk, uden at de er det selv. De er gode til at få ekstremiteter frem (tænk Steve Buscemi i Fargo, John Goodman i Big Lebowski mv) Nogle gengangere har dog været Steve Buscemi, John Turturro mv. Der er andre gode skuespillere i denne film, udover Tom Hanks spiller Marlon Wayans Gawain MacSam - den lidt for rapmundede rengøringsassistent.
Dorr spilles fremragende af Tom Hanks. Han fremtræder som den lærde professor med et rafineret sprog. Et eksempel: Munson siger “I'm looking for a quiet tennant”, Dorr svarer “Madam, you are addressing a man who is quiet, and yet not quite“ Hanks er et udmærket modspil til Munson, der spiller den jordnære gamle enke, der går til Gospel koncert i den lokale kirke. Det er en Coen mærkevare, at sætte forskellige personer sammen, der på trods af deres forskellighed, kommunikerer problemfrit.
I Coen film, er der altid en helt speciel stemning i scenerne. Såvel i Gospel-scenerne, som i andre scener er der en enorm energi og det er underholdende. Læg mærke til nogle små detaljer rundt omkring: Beliggenheden af kirken, politistationen – læg mærke til det skiftende billede af Munson's afdøde mand, Othar.
The Ladykillers er en sjov film, men ikke den morsommeste Coen-film. De skød papegøjen med The Big Lebowski, men det er som om der mangler et eller andet i Ladykillers. Det er dog stadig en film, man kan holde ud at se mere end en enkelt gang. ...Derfor kan den anbefales.
DVD ekstra materiale
-The Gospel of The Ladykillers
I filmen er der scener, hvor man kan opleve Gospel-gruppen Abbott Kinney Lighthouse Choir, men man får aldrig hørt alle sange fuldt ud. Her har man muligheden for at opleve 2 af deres sange i deres fulde længde: “Shine On Me” og “Trouble Of This World”. Det må da være guf for Gospel-fans.
-The Slap Reel
En stor samling af de bank, XX får af XX for at bande i det kristne hus.
-Danny Ferrington: The Man Behind The Band
En kort dokumentar om manden bag instrumenterne i musikken.
2/6 stjerner for ekstramaterialet
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Buena Vista Home Entertainment.