Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Lost Leonardo

27. januar 2022 af Sofie Svane

5 stjerner Skriv en kommentar

The Lost Leonardo billede

Fascinerende og fængslende dokumentar om dette århundredes mest hemmelige, mystificerede og dyreste maleri.

The Lost Leonardo er en stærk, levende og tankevækkende dokumentar om Leonardo Da Vinci’s Salvator Mundi, ”The Lost Leonardo”. Et maleri der pludseligt dukkede op hos en kunsthandler, som sendte det til undersøgelser for at finde ud af, hvad det var, han havde fået fat i.

Det blev starten på en af de mest usandsynlige sager i kunsthistorien verden. På verdensplan er der kun 15 malerier af Leonardo Da Vinci – i alt. Og det er over 100 år siden, at et nyt sidst er dukket op. Så at komme med et nyt, hidtil u-opdaget, maleri af den store kunstner er lige så vildt, som hvis et rumskib faldt ned midt på Rådhuspladsen.

Dokumentaren følger maleriet fra dets opdagelse, hele vejen gennem restaurering og vurdering af forskellige eksperter, til et gennemført marketingstunt der rystede kunstverdenen og ledte til at maleriet blev solgt på auktion som verdens hidtil dyreste, til en svimlende sum af 400 millioner dollars, og i dag er pist forsvundet.

Som var det en krimi, bliver vi inviteret med ind hos verdens dygtigste og mest kendte eksperter i deres jagt på at løse gåden. Vi får vist hvordan kunst ikke blot handler om skønhed, men i aller højeste grad også handler om penge, stamtavler over tidligere ejerskab, markedsføring og myter. Og vi får afdækket hvordan sandhed bliver sekundært, når simple spørgsmål om penge, magt og grådighed, melder sig på banen.

Alle involverede ønskede så meget, at det var en Leonardo, at de tog deres mest optimistiske briller på, når de kiggede på maleriet. Som måske er en Leonardo, men som en af kunsteksperterne udbryder: ”But It’s not even a good painting!” (Det er ikke engang et godt maleri).

Dokumentaren forgår i 3 dele, hvor vi møder kunstsamleren, konservatoren der restaurerer billedet, museumsverdenen, auktionshuse og en gigantisk marketing maskine der iscenesætter maleriet som ”Den mandlige Mona Lisa” og får folk til at strømme til fra nær og fjern og betale enorme summer for at se det omdiskuterede maleri, der ender som verdens hidtil dyreste, der nogensinde er solgt på auktion. For til sidst at vise den mere mørke side af kunstens verden, hvor malerier opbevares i sikre metalfæstninger i lufthavne for at undgå skatter og sikre at kunsten kan bruges som opbevaring af formuer, og til hvidvask og flytning af gigantiske summer penge i et ingenmandsland, som stadig er ureguleret, og hvor ingen ved, hvem der ejer hvad.

Det er således stadigt uklart hvorvidt Leonardo’s Salvator Mundi rent faktisk er en ægte Leonardo eller ej, men i en verden hvor myter, magt og penge vægter højere end sandheden, er det tilsyneladende underordnet, at det stadig er et åbent spørgsmål. Det vil således være op til den enkelte at vælge ståsted og overbevisning. For ingen ved i dag hvor maleriet er, og myterne er talrige.

The Lost Leonardo er en stærk dokumentar, der lag for lag afdækker den utrolige historie om billedet Salvator Mundi, og som samtidig fortæller om ikke bare kunsthistorie, men også om finanshistorie, og hvordan valuta og finansmarkeder har udviklet sig og kunst haft skiftende status.

Selvom det er en dokumentar, udspiller den sig som en fiktionsfilm, hvor man spændt venter på hvad der sker. Den har en imponerende samling af verdens førende eksperter og er virkelig godt skruet sammen. Den er instrueret og klippet med sikker og dygtig hånd og formår med indlevelse at kaste lys over en af kunstverdenens mest utrolige historier.

Filmen havde international premiere på Tribeca Film Festival og har nu dansk premiere den 27. januar 2022.

Trailer:

Titel: The Lost Leonardo
Original Titel: The Lost Leonardo
Premieredato: 27. januar 2022
Instruktør: Andreas Koefoed
Skuespillere:
Spilletid: 95 min.
Selskab:
Genre: Dokumentar


banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...