Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The New York Ripper

17. marts 2007 af Michael Panduro

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The New York Ripper billede

Blodig, voldsom og fyldt med sex, men langt under Fulcis bedste film

Berygtet for perverteret seksualitet, voldsomme blodsudgydelser og morderen med andestemmen. ”New York Ripper” er efter nogle af verdens bedste zombiefilm, den mest berømte fra Lucio Fulcis hånd. Den er bare ikke lige så god som den lille håndfuld film om de levende døde der cementerede Fulcis navn for eftertiden. Det er som om instruktørens sans for stemning og velkomponerede billeder – med højdepunktet værende ”The Beyond” lavet året før – på forunderlig vis er blevet ham frarøvet i denne både forudsigelige, visuelt kedelige og usammenhængende giallo.

Udover sex og vold, hvilket der er masser af, har det mest tiltalende ved den italienske giallo-bølge altid været de gode spædningshistorier. Den første film i AWEs serie, ”Puzzle”, er et glimrende eksempel på en giallo med en god, mystisk og spændende historie, men ”New York Ripper” fænger aldrig rigtigt. Man er i tvivl om hvem der er den egentlige hovedperson, man er ligeglad med de der bliver myrdet og man griner højlydt af en skurk der tilsyneladende skal virke faretruende – og hvis sande identitet man i øvrigt ikke er længe i tvivl om.

Historien foregår selvsagt i New York, hvor en blanding af italienske og amerikanske skuespillere med eftersynkroniserede stemmer jager en tosset morder der leger kispus med politiet ved at ringe dem op og tale som en and. Første halvdel af filmen er ikke meget andet end en række scener ladet med enten sex eller blod, tit og ofte begge dele. Anden halvdel bliver en smule bedre, da politiets efterforskning rent faktisk begynder at føre nogen steder og filmen begynder at give tilskueren en smule ide om hvilke karakterer der er interessante. Mordene er lange og vellavede og selvom de ikke er specielt opfindsomme, skal de nok kunne tilfredsstille det blodhungrende publikum. Ligeså er de mange sex-scener, tortur-scener og vulgariteter også helt på højde med filmens rygte.

Alt sammen er det dog pakket ind i en historie der simpelthen ikke er bæredygtig og trukket af en bunke skuespillere der bestemt ikke hjælper filmen. Fra tid til anden skinner Fulcis talent igennem – for eksempel en lang og spændende sekvens hvor en kvinde pludselig finder ud af at den sovende mand i hendes seng er politiets hovedmistænkte, og et udstrakt point-of-view skud der understreger politiets kynisme i efterforskningen. Men der er for langt mellem disse små lyspunkter og der er oceaner imellem denne film og Fulcis hovedværker lavet i årene op til. Væk er stemningen, det velfungerende skuespil og de opfindsomme detaljer. ”New York Ripper” er en standard-affære, der lever op til sit rygte som vild og blodig, men som bestemt ikke hører til i den bedre ende af giallo-spektret.

Billedsiden er ikke helt så flot som vi er vant til fra AWE. Der er tydelige tegn på filmens alder i en del skidt og skrammer, men farverne og detaljerigdommen er på plads og omstændighederne og prisen taget i betragtning er det stadig en fin overførsel. Lyden er også klar og fin, men ude af synk fra tid til anden.

Set i ren volumen er der masser af bonusmateriale – i alt over to timer – men kvaliteten er noget svingende. Først er der anden del af den lange, italienske Fulci-dokumentar, der blev påbegyndt på ”Rædslernes Grønne Ø”. Jeg er ikke sikker på jeg billiger denne måde at dele bonusmateriale op på, men har man den ene er sandsynligheden for at man tager den næste jo rimelig stor. Dokumentaren i sig selv er glimrende og giver et godt og detaljeret billede af Fulci som instruktør. DVDen indeholder også et 20-minutters interview med Renato Rossini, med kunstnernavnet Howard Ross, der spiller politiets hovedmistænkte i filmen. Interviewet bliver hurtigt monotont da der blot bliver spurgt ind til den lange række af italienske instruktører, Fulci pudsigt nok undtaget, som Rossini har arbejdet med. Han roser dem alle og det er meget nydeligt, men ret intetsigende at se på. Det næsten timelange interview med filmkomponisten, Francesco Di Masi, er guf for kendere og ganske detaljeret, men absolut kun interessant for en meget lille skare af italianofile filmtosser. Bonusmaterialet rundes af en stribe trailere, filmografier, billedgallerier og en glimrende lille booklet af Jesper Moerch om filmen og giallo-fænomenet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music & Entertainment.

Titel: The New York Ripper
Original Titel: Lo Squartatore di New York
Premieredato: 27. februar 2007
Instruktør: Lucio Fulci
Skuespillere: Jack Hedlet, Almanta Suska, Howard Ross / Renato Rossini, Andrea Occhipinti, Paolo Malco
Spilletid: 92 min.
Selskab: Fulvia Film, Another World Ent., 1982
Genre: Thriller
Link: http://www.imdb.com/title/tt0084719/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...