Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg tror, at vi alle kender til at være udstødt på den ene eller anden måde. De fleste mennesker ønsker et simpelt og rart liv, derfor er det altid nemmere at udstøde folk, som siger eller gør noget anderledes, der stiller spørgsmålstegn ved ens livsstil.
I The Normal Heart møder vi Ned Weeks spillet af Mark Ruffalo. Årstallet er 1980, han er en meget eftertænksom forfatter, der har det svært, fordi han aldrig har fundet kærligheden, og så er han homoseksuel. Lige netop den sidste ting er med til at gøre hans liv ekstra surt, fordi den homofobiske kultur er fremherskende i denne tidsperiode. Derfor er han blevet tvunget til at være indadvendt og skjule sin seksualitet for omverdenen.
One man against the world
Hele Ned Weeks liv bliver vendt på hovedet. Da en ny kræftform ved navn AIDS begynder at sprede sig i det homoseksuelle miljø, beslutter han sig for at gøre noget ved det, og kæmpe for at skabe fokus omkring epidemien i håbet om, at nogen vil komme dem til undsætning.
Man kan virkelig mærke Ned Weeks desperation, der som, den tilsyneladende eneste, er villig til at råbe op, og skabe opmærksomhed om problemet. Det er lidt en genistreg, at bøssernes kultur er den mest promiskuøse og overfladiske kultur i filmen. Det er ikke bare en kultur, hvor de er meget æstetiske, men de er samtidig så bange for at blive endnu mere isoleret, at de nægter at se problemet i øjnene og ændre på deres livsstil.
Ingen er hellige
Tag dog ikke fejl, selvom bøsserne ikke er skinhellige, så er det stadigvæk en film, der hovedsageligt henvender sig til dem, og hvor en homofobisk kultur ender med at stå tilbage som eneansvarlige, for deres manglende handlevilje, selvom de homoseksuelle er mindst lige så handlingslammet.
For filmet er tydeligt lavet af folk, der selv er homoseksuelle. Kameraet er nærmest forelsket med den mandlige krop, så filmen er ikke for sarte sjæle. Det er også en film, der visuelt sagtens kunne have klaret en premiere i biografen, men på grund af det kontroversielle emne, er det nok bedst, at den først kom ud på tv, hvor der er færre restriktioner.
Det er frygteligt, hvordan helt almindelige mennesker langsomt svinder hen og dør, fordi ingen i den dominerende kultur vil kendes ved dem. Det er en ren tragedie.
Mark Ruffalo bærer filmen
Du undre dig nok over, hvorfor jeg på nuværende tidspunkt har snakket så lidt om skuespillet, men det er fordi, der ikke er så meget at sige.
Mark Ruffalo bærer filmen, sammen med den tragiske historie om, hvordan vores frygt for hinanden tillader, at en virus fuldstændig uhørt, i et halv årti kan slå folk ihjel. De andre personer inklusiv oscarvinder Julia Roberts, er dog mere repræsentanter for de forskellige sider, der får lov til at holde enetaler undervejs, end mennesker. Skuespillet lider ganske enkelt under, at manuskriptet er baseret på et teaterstykke, og det betyder, at alle fortæller, hvad de føler og tænker, i stedet for at vise det. Og det er selvsagt et problem, når det er en spillefilm.
The Normal Heart er en god film, der viser, hvor svært det kan være, at stå ved sig selv, og få anerkendelse af omverdenen, når man ikke er en del af mainstream-kulturen. Filmen bliver dog mere ensidig i sin skildring af konflikten efterhånden som den skrider frem, og så er karaktererne med undtagelse af Mark Ruffalos Ned Weeks, mere symboler på de forskellige sider, end mennesker, og det er med til at suge det hjerte ud af filmen, der ellers skulle have gjort den fantastisk.
Ekstra materiale
Der er også en meget kort video, med en forklaring af, hvem der har lavet filmen, og hvorfor det er en historie, der ligger dem så meget på sinde. Man skal dog ikke forvente det store, fordi dét er mest af alt et stykke pressemateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
