Der skulle gå nogle år, før sårene helt blev lægget. Tilbage i 2016 udkom Suicide Squad, en film om en håndfuld antihelte, der blot tog afsted for at dø.
Filmen blev dog en stor skuffelse – både hos kritikere, men ikke mindst sit publikum. Derfor løftede mange nok på deres øjenbryn, da Warner Brothers annoncerede, at de ville lave en efterfølger til denne skuffelse, men bevares - vi kan også kalde det en reboot. Nu er det meste af teamet dog udskiftet, og ind er kommet instruktør James Gunn. Det bliver hermed vildere og langt mere grænseoverskridende.
De værste skurke i verden er jo også blot mennesker – eller sådan opfatter de sig selv i fangenskab. De vil gøre hvad som helst for at undslippe. Også om det så gælder, at blive tillokket af Amanda Waller ( Viola Davis) til at blive en del af et tophemmeligt projekt på den fjendtlige ø, Corto Maltese. Alle på holdet har hver deres kræfter og ikke mindst – hver deres særheder.
Man kan sige meget om disse superhelte, men det vigtigste er, at de har fundet de helt rigtige skuespillere. I rollen som Harley Quinn ses fortsat Margot Robbot, som gør karakteren vildere og mere sindssyg for hver film. Joel Kinneman har fået en mere central og ansvarsfuld rolle som Rick Flag, hvor der både skal grines og slås gevaldigt med de andre mandlige egoer på teamet. Især scenerne imellem John Cena og Idris Elba er bemærkelsesværdige.
Det er nok ikke en hemmelighed, at alle superhelte ikke får den bedst tænkelige slutningen. De er dog blot mennesker, der bliver sendt ind – bare for at dø. Selvom nogle af dem kun har få minutter på skærmen har James Gunn formået at få det bedste og mest effektive ud af disse minutter, og dette giver gevinst til lattermusklerne.
James Gunn er manden bag en af Marvels populære franchises ”Guardians of the Galaxy”, der fik fortalt en humoristisk historie midt i et superhelteunivers. Denne stil fortsætter han med i de kiksede superhelte, der udelukkende bliver hyret for at dø for deres land. Historien er på ingen måde original, og den minder meget om alle de andre superheltefilm, vi er blevet præsenteret for i de seneste mange år. Dog virker Gunn til at være bekendt med netop denne formular, og derfor bliver der også gjort tykt grin med selverkendelse og ironien indenfor genren.
I blandt den grove og sjofle humor ses nogle over-the-top actions sekvenser, som giver al den underholdning, som der er blevet lovet. Der er bestemt ikke skruet ned på nogle af parametrene, så hvis du forventer en masse vold, blod, og CGI-kampe – jamen, så er det også det, som du får.
”The Suicide Squad” er bandeord, blod, grov humor og actionsekvenser på højeste plan. Alle er perfekt i deres respektive roller, og der er lovet top underholdning for alle pengene.