Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Visit

29. februar 2016 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Visit billede

M. Night Shyamalan har taget røven på mig endnu en gang.

Det synes at være den samme gamle sang, hver eneste gang M. Night Shyamalan laver en ny film. Han blev engang set på som en af de mest unge lovende instruktører med visionære film som The Sixth Sense (1999), Unbreakable (2000) og Signs (2002), men derefter er det gået ned af bakke for den plottwist-elskende instruktør med jammerlige katastrofer af film som The Happening (2008), The Last Airbender (2010) og After Earth (2013). Jeg håber lidt, at hver gang Shyamalan udsender en ny film, at han denne gang vender tilbage til fordums styrker, og med The Visit er Shyamalan faktisk rigtig godt på vej, for med filmen vender han tilbage til den simple mystiske fortælling, som nok vil skræmme de fleste.

I The Visit skal de to tvillinger Becca (Olivia DeJonge) og Tyler (Ed Oxenbould) besøge deres bedsteforældre for første gang. De har aldrig mødt dem før pga. et kompliceret forhold mellem moren og bedsteforældrene, men nu er Becca og Tyler så gamle nok, at de godt kan besøge dem selv. Men besøget er alt andet, end hvad Becca og Tyler regner med, for der går ikke længe inden bedsteforældrene begynder at opføre sig mere og mere underligt overfor de to børn, der bliver mere og mere skræmte, jo mere de opdager om sandheden om deres bedsteforældre.

Efter sigende skulle The Visit stort set kun være økonomisk produceret af M. Night Shyamalan selv, der har udtalt, at han ønskede den kreative kontrol tilbage. Muligvis derfor er filmen skudt som en found-footage film, hvor Becca ønsker at dokumentere de to tvillingers første møde med bedsteforældrene, men Shyamalan formår aldrig rigtig at udnytte found-footage genren til sin fordel. Jeg kan umiddelbart kun huske to scener, hvor det bliver udnyttet, og ellers føler man, at filmens sagtens kunne have været optaget på normal vis. Desuden bryder Shyamalan flere gange genrens normale konventioner ved fx at have forskellige intervalshots mellem flere scener, som absolut ikke kan stamme fra Beccas kamera, og ikke mindst starten der er smækket til med credits ødelægger illusionen om, at dette er found-footage.

Til gengæld formår Shymalan at strikke en virkelig uhyggelig omgang mystik gyser sammen, som når man kender ham bedst. Selvom der er forudsigelige jump-scares, så var der også flere gange, hvor jeg blev ganske godt skræmt, og det er især fordi Shyamalan helt fra starten af formår at skabe en mystisk og ubehagelig stemning, der virkelig inviterer til uhygge. Der er stort set kun 4 skuespillere med i filmen, og derfor står og falder filmen også med deres præstationer, men både Olivia DeJonge og Ed Oxenbould som de to tvillinger og Deanna Dunagan og Peter McRobbie som bedsteforældrene er fremragende i deres respektive roller.

Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at The Visit er et comeback for M. Night Shyamalan og det er måske fordi han ikke har været bundet af produktionsselskaber, der har villet bestemme. The Visit formår i allerhøjeste grad at ødelægge vores normale forestilling om, at vores bedsteforældre er en tryg og sikker institution, og jeg var i den grad både underholdt og skræmt af The Visit. Welcome Back M. Night Shyamalan!

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af The Visit indeholder følgende ekstramateriale:
• Alternate Ending
• Deleted Scenes
• The Making of The Visit
• Becca’s Photos

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: The Visit
Original Titel: The Visit
Premieredato: 19. februar 2016
Instruktør: M, Night Shyamalan
Skuespillere: Olivia DeJonge, Ed Oxenbould, Deanna Dunagan, Peter McRobbie, Kathryn Hahn
Spilletid: 94 min.
Selskab: Blinding Edge Pictures, Universal Pictures, 2015
Genre: Gyser , Thriller
Link: http://www.stayinyourroom.com/?redirect=off






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...