Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Walker

12. juli 2008 af Maria Moni

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Walker billede

En stjernebesat rollebesætning kan ikke redde ”The Walker” fra at minde om et afsnit af 80er klassikeren ”Murder, she wrote”.

Paul Schrader, som både har skrevet og instrueret ”The Walker” fik ideen til filmen fra en af hans tidligere produktioner, nemlig ”American Gigolo” fra 1980. Hvad ville der ske med Julian Kaye (hovedpersonen i ”American Gigolo”), når han ramte slutningen af fyrrerne, hårpragten forsvandt og han ikke længere var i stand til at leve af sit gode udseende? Han ville blive tvunget til at skifte stil og leve af sin charme og evige evne til at opvarte overklassens forkælede kvinder, dog på en ny og mere sofistikeret måde.

Carter Page (Woody Harrelson), som er hovedpersonen i ”The Walker”, er så og sige en videreudvikling af Julian Kaye. Dog er Carter Pages seksualitet orienterer imod mænd frem for kvinder. Carter Page, eller Car som han kaldes, tilbringer sin dag med at underholde Washingtons mange politiker-hustruer. Lynn Lockner (Kristin Scott Thomas) adskiller sig imidlertid fra de andre kvinder, ved at have en helt specielt plads i Cars hjerte, så da hun sættes i forbindelse med mordet på sin elsker, er Car straks klar til at hjælpe hende.

Filmen, hvor fremstillingen af det dekadente overklassemiljø er det primære og mordgåden er det sekundære, fungerer langt hen af vejen. Godt båret oppe af Woody Harrelsons præstation, som den selvoptagede og dybt narcissistiske Car, der svælger i selvmedlidenhed over manglende kærlighed fra en fraværende fader, der aldrig lærte at acceptere ham for det han var.

Filmens andre nøglepersoner tæller Lauren Bacall, som den hærdede Natalie, der kyniske erklærer: Marrying for money is the hardest job: “You don’t get the money; you only get to look at it”, og Kristin Scott Thomas, som i et miljø fyldt med studehandler og aftaler under bordet, blot ønsker at finde ægte kærlighed. Begge kvinder spiller fremragende, såvel som Woody Harrelson, der viser en helt ny side af sit talent, der står i stærk kontrast til mange af hans tidligere roller.

”The Walker”, som starter med at tegne et sublimt billede af bagsiden af Washingtons glitrende overflade, udvikler sig desværre til en blanding af en politisk thriller og et godt afsnit af 80er klassikeren ”Murder, she wrote” Ligesom en anden Jessica Fletcher, må Carter Page pludselig se sig fanget midt i en skandaløs mordgåde med farer lurende bag hvert gadehjørne.

Sammenspillet mellem Car, som ivrigt efterforsker mordet, og hans tysk-tyrkiske elsker Emek (Moritz Bleibtreu) er dybt akavet og efterlader ikke seeren med andet end en pinlig fornemmelse i kroppen. Man glædes til gengæld over scenerne, hvor Woody Harrelson spiller overfor Bacall og Scott Thomas. Filmens indledningsscene må siges at være noget nær perfekt, og havde ”The Walker” forsat i denne dur, ville filmen helt sikkert have været mere anbefalingsværdig.

Ekstramateriale
Består af en trailer for ”The Walker”, plus et interview med instruktøren Paul Schrader. Desuden indledes DVD’en af et trailershow for filmene: ”The Kite Runner”, ”My Blueberry Nights”, ”Irina Palm”, ”Solstorm” og ”Persepolis”. Der er så og sige intet ekstramateriale på disken, hvilket resultere i en halv stjerne ud af seks mulige.

Lyden er gengivet i Dolby Digital 5.1, Dolby digital 2.0 og DTS.

Filmen er tekstet på dansk, norsk, svensk, finsk og islandsk.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Sandrew Metronome

Titel: The Walker
Original Titel: The Walker
Premieredato: 10. juni 2008
Instruktør: Paul Schrader
Skuespillere: Woody Harrelson, Kristin Scott Thomas, Lauren Bacall, Ned Beatty, Moritz Bleibtreu, Mary Beth Hurt, Lily Tomlin, Williem Dafoe, William Hope, Geff Francis
Spilletid: 108 min.
Selskab: Kintop Pictures, Ingenious Film Partners og Isle of Man film, 2007.
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...