Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Walking Dead - Sæson 8

21. oktober 2018 af Nikolaj Sonqvist

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Walking Dead - Sæson 8 billede

Kan Rick endelig bekæmpe Negan og The Saviors, eller vil The Saviors gøre det hele endnu værre?

Efter introduktionen af The Saviors’ frygtløse og skruppelløse leder Negan i sæson 7 fortsætter sæson otte med ham og hans følge og deres terroriseren af de fem grupperinger: Alexandria, The Hiltop, The Kingdom, Oceanside og The Scavengers.

Rick’s følge er blevet delt i to med henholdsvis Maggie som leder af ’The Hiltop’ og Rick selv som leder af Alexandria. Derudover havde disse i sæson syv stiftet bekendtskab med King Ezekiel, lederen af ’The Kingdom’, som udover at være klædt som middelalderkonge har følgeskab af en levende tiger. ’Oceanside’ som er et samfund udelukkende af kvinder, som helst bare vil passe sig selv. ’The Scavengers’ som hører til på en skraldeplads og som ledes af den usympatiske og utilregnelige Jadis.

Rick er begyndt at blive en af de mindst interessante karakterer i serien. Han gennemgik som bekendt en personlig krise i en tidligere sæson, men ellers er Rick, som Rick er. Derimod stjal Jeffery Dean Morgan i rollen som den intimiderende og altoverskyggende bedste onde karakter indtil nu hele billedet i sæson 7 og gør det samme i sæson 8 som Negan. The Walking Deads force er nemlig dens kreative påfund af nye skøre karakterer.

King Ezekiel, hans tiger og hans håndlanger Jerry, der ligner noget taget ud fra et Ringenes Herres univers. Jadis der nok er en af de mest umoralske og bedrageriske kvindelige karakterer indtil nu. Den kiksede, men udspekulerede Eugene, der skiftede side fra Rick til Negans folk i sæson 7, og som skal vise sig at få en kæmpe betydning i denne sæson. Den tidligere leder af ’The Hiltop’, Gregory, som alle dage vil være egoistisk og hyklerisk. Negans højre hånd, Simon, som nok føjer Negan, men helst selv vil være lederen af samfundet.

The Walking Dead Sæson 8 fører AMC’s postapokalyptiske verden videre og formår fortsat at underholde med masser blodsudgydelser, når zombier bliver slagtet i hobetal samt overraske når karakterenes stædige og dobbeltmoralske menneskelige sider mødes med deres menneskelige respektfuldhed og mangfoldighed. Den bibelske tilgivelse er der ikke meget plads til i denne verden. Men serien viser fortsat, hvad vi mennesker vil gøre for at overleve.

Sæson 8 handler om at kunne forene sig mod det onde. Hvad nu, hvis de fem grupperinger ’Alexandria’, ’The Hiltop’, ’The Kingdom’, ’Oceanside’ og ’The Scavengers’ slår sig sammen mod ’The Saviors’? Er det overhovedet nok til at få væltet Negan? Eller er samfundets tilstand med The Saviors som styrende trods alt det bedste alternativ?

The Walking Dead Sæson 8 holder fortsat kvaliteten oppe, men serien er på vippen til at køre fast. Hvis Ricks folk får væltet Negan, har serien så nok pondus til at fortsætte og finde på endnu en ond leder, der skal væltes? Vi får kastet nogle ubesvarede spørgsmål op ved at serien introducerer to nye set-ups til fremtidige sæsoner: hvem er den underlige og tilsyneladende velgørende kvinde, Georgie, som giver Maggie, Enid, Michonne og Rosita mad og et dokument, som ifølge hende er ”nøglen til fremtiden”? Og hvad er det for en gruppe mennesker, der kommer flyvende i en helikopter og som Jadis tilsyneladende kender? Måske er der håb for fremtidens The Walking Dead, men det bliver vanskeligt at toppe Negan og hans elskede kølle Lucille.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: The Walking Dead - Sæson 8
Original Titel: The Walking Dead - Season 8
Premieredato: 25. september 2018
Skuespillere: Norman Reedus, Andrew Lincoln, Lauren Cohan, Christian Serratos, Danai Gurira, Chandler Riggs, Melissa Mcbride, Alanna Masterson, Josh Mcdermitt
Spilletid: 704 min.
Selskab: AMC, Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount, 2018
Genre: Drama , Thriller
Link: https://www.amc.com/shows/the-walking-dead


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...