Så er vi sgu tilbage igen til de gående døde og de tilbageværende få levende amerikanere.
Sæson 8 sluttede med endelige opgør mellem de fire oaser; Alexandria, The Kingdom, Hilltop og The Sanctuary overfor Negans uhæmmede The Saviors, som bekendt endte med sidstnævntes endelige fald. Så nu lever Alexandria, The Kingdom, Hilltop og The Sanctuary i en fredfyldt verden i efterdønningerne på krigen, alt imens Negan sidder tilbageholdt i hans velfortjente fangehul.
I Negans fravær introduceres The Whisperers og den skruppelløse kvindelige leder Alpha, der modsat The Saviors bare vil leve for sig selv på sine egne territorier og Alpha, modsat Negan, er langt mere utilregnelig og ucharmerende. Ja faktisk begynder man i løbet af sæson 9 at få mere og mere sympati med Negan, som virker helt menneskelig…
Idyllen ødelægges selvfølgelig langsomt både udefra med The Whisperers og resterne af The Saviors, men også indefra, da den unge Ken bliver angrebet og dræbt af en walker på en tur sammen med Rick. Kens forældre beskylder Maggie for hans død og den altid sleske og uforbederlige Gregory manipulerer dem yderligere. Men Maggie har travlt med at forsøge at det arbejde færdigt, som Rick ikke kunne gøre i slutningen af sæson 8; nemlig at ende Negans liv en gang for alle.
Og der er selvfølgelig meget mere forræderi, beskyldninger og utroskab her i sæson 9, ligesom der bliver lagt op til en ny krig mod de nye modstandere fra The Whisperers,
Niende sæson af den postapokalyptiske serie The Walking Dead holder fortsat et højt niveau. Metaltrætheden er ikke tilstede, fordi seriens forfattere hele tiden formår at bringe nye spændende karakterer ind og slå andre ihjel. Det er en kæmpe force at kunne rydde op i persongalleriet og skifte location, når der er brug for fornyelse, og dette sker blandt for to af de helt store hovedkarakterer.
Sæson 9 holder stadig vand og med den tiende for døren bliver det spændende om den fortsat skal holde niveauet. Hvem ved, måske kommer Negan tilbage og overtager det hele igen. Men føler nemlig fortsat, at alt kan ske.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
Ekstra materiale:
Seasons of Change
In Memoriam
The Whisperers: Behind the Mask
Deleted Scenes
Audio commentaries
Inside the Walking Dead
Making Of The Walking Dead