Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Wonderland Murders

13. oktober 2004 af Henrik Østergaard

3 stjerner Skriv en kommentar

The Wonderland Murders billede

Den eftersigende sande historie om pornostjernen John Holmes og de berygtede Wonderland-mord, blev på det nærmeste ignoreret i de danske biografer. Spørgsmålet er om den fortjener samme skæbne på dvd?

John Holmes er en langlemmet pornostjerne i 80'ernes L.A. Som kokainafhængig færdes han i en underverden af stoffer og vold. Da fire syrehoveder bliver brutalt myrdet efter at have ydmyget narkokongen Eddie Nash, rækker lovens lange arm ud efter Holmes. Men hvilken rolle spillede han egentlig i drabene?

Filmen bygger på virkelige hændelser vedrørende de brutale mord, der fandt sted i sommeren 1981 på Wonderland Avenue i Laurel Canyon, L.A. Op gennem pornobranchens spirende 70’ere formåede manden med det tredje ben at deltage i mere end 2000 pornofilm og dyrke lagengymnastik med et svimlende antal kvinder. John Holmes, pornobranchens første stjerne, døde i 1988 af AIDS.

I modsætning til PT Andersons geniale ”Boogie Nights”, der - uden at være direkte biografisk korrekt - fortalte historien om Holmes’ omtumlede vej mod stjernerne og retur, er ”The Wonderland Murders” en langt mere besk og beskidt affære, men også mere ligefrem, og dermed mere kedelig som historie. Boogie Nights var i høj grad kun inspireret af Holmes’ liv, men fortæller nok mere om mennesket Holmes end de tilslørede fakta ”The Wonderland Murders” bygger på. Det er udtalelserne fra Holmes’ ekskone og kæreste om hændelserne vedrørende de bestialske mord, der først kom frem efter hans død, der ligger til grund for filmens plot.

Skuespillet er for størstedelen af castets vedkommende noget trættende med undtagelse af Val Kilmer, som altid er god som den depraverede og forsumpede ”luksus”-narkoman. På sin vis rammer han de samme tangenter i desillusioneret armod som i ”The Doors” og den senere ”The Salton Sea”. Begge figurer bevægede sig også her i stofmiljøet.

Instruktøren James Cox har med sikker hånd benyttet en aggressiv klipning og en del filtre, split-screens, billedkollager og trendsikker musik fra slut 70’erne/start 80’erne for at ramme tidsånden, og det er uden tvivl imponerende hvad han har formået rent teknisk i samarbejde med klipper Jeff McEvoy og fotograf Michael Grady. I stedet for at virke dragende og fangende, ender det dog med at virke forstyrrende for filmens helt klare formål: at fortælle begivenhedernes gang op til mordene med en næsten nidkær interesse sagens detaljer. Som mordgåde er sagen dog lidt kedelig og opbygningen af den, hvor to personer fortæller hver sin version af en makaber historie, er set så mange gange før, at det efterhånden er trættende at blive slæbt igennem den type film. Og hvad endnu værre er, på trods af fokusset på detaljerne, så formår Cox ikke at give mennesket John Holmes en psykologisk profil med emotionel dybde og dermed give en forklaring på hans påståede handlinger.
Filmen om den største pornostjerne gennem tidernes nedtur ender desværre som en rodet affære uden sans for de menneskelige detaljer og uden dramatisk overblik.

Ekstramaterialet:
Den virkelige gevinst på denne DVD er derimod dokumentarfilmen ”Wadd – The Life and Times of John Holmes” på hele 1 time og 43 minutter (altså lige så meget som selve filmen), som giver et glimrende og mere nuanceret indblik i denne pornohingsts liv. Måske skulle Cox og hans kollaboratører have skævet lidt til denne lille godbid. Det er måske meget sigende, at man i dette ekstramateriale har valgt at fokusere mere på personen end på filmen. Dette er den sande grund til at investere i denne dvd-udgivelse, men om den er de cirka 200 kr. værd er måske en anden sag.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: The Wonderland Murders
Original Titel: The Wonderland Murders
Premieredato: 13. oktober 2004
Instruktør: James Cox
Skuespillere: Val Kilmer, Lisa Kudrow, Josh Lucas, Dylan McDermott, Christina Applegate, Eric Bogosian, Ted Levine, Carrie Fisher, Tim Balke Nelson, Kate Bosworth
Spilletid: 100 min.
Selskab: Lions Gate Films, Killer Films, Nordisk Film Independent, 2003.
Genre: Krimi
Link: http://www.wonderlandthemovie.com




banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...