Skriv en kommentar
Hvordan skal man forholde sig til venskabet, partnerskabet, ensomheden og den (universelle) kærlighed? Det er eksistentialismen sat på spidsen og forsøges kløgtigt besvaret eller om ikke andet debatteret af instruktøren i samarbejde med dennes højrehånd, skriverkarlen og medskuespilleren Janus Nabil Bakrawi.
Tvilling er historien om enspænderen Lars (Bakrawi), der bor alene med sin terroriserende, possessive og kørestolsbunde men også sørgeligt ensomme mor (Tiemroth). Han er et selvopofrende gespenst, en skygge af sig selv, der tjener til føden på den lokale tank, hvor drivkraften er udnævnelsen til ”månedens medarbejder” af afdelingslederen, der vist nok har et crush på ham. Ellers udfylder han døgnets timer med at pleje sin magtsyge mor. Og det er ikke særligt ophidsende, skulle der lige hilses og siges. Og dermed synes de eneste lyspunkter i hans tilværelse da også at være de fragmentariske glimt af den dragende, henførende og let mystificerende Julie (Dyrholm), når de render på hinanden nede i opgangen, eller når hun handler på tanken med kæresten Søren (Babikian). Imidlertid kommer Julie en dag ind på tanken alene og besvimer mellem chips og popcorn. Kæresten er død og hendes verdensbillede synes med et at være afgørende forandret. Og det er måske lige præcis det, der kan være åbningen for Lars til at trænge ud af det indestængte og incestuøse forhold til hans dominerende mor. Hvorom alting er, udnytter Lars i hvert fald chancen og Julies omtågede virkelighedsopfattelse og udgiver sig for at være hendes kæreste, Søren. Indledningsvis synes Lars’ kærlighedsmanifest at lykkes, men undervejs, i takt med, at omgivelserne bliver gradvist mere opmærksomme på omstændighedernes rette sammenhæng, kommer han til at stå over for valget mellem at genetablere det sande verdensbillede over for Julie eller holde hende i den tro, at han rent faktisk er hendes kæreste.
Tvilling er intet mindre end en sjældenhed i dansk film. Dens originalitet og tætvævede fabuleren over individets eksistentielle værdier skyldes en helt unik historie, hvis råstyrke og intensitet i overmål findes i det nedtonede, det usagte og det minimalistiske. Det er en seriøs leg med følelser, tankevirksomhed og eksistentialisme, og det er blændende fortalt. Manuskriptet til filmen er skrevet af filmens hovedperson, Janus Nabil Bakrawi, og synes for i øvrigt inspireret af så prominente navne som tyske Tom Tykwer og polske Krzysztof Kieslowski. I hvert fald er de behandlede tematikker de samme, om end de her behandles på en lidt anden måde.
Men filmens styrke skal for så vidt ikke kun findes i dens kredsen omkring eksistentielle tematikker som ensomhed, tosomhed, venskab og kærlighed. I lige så høj grad er Tvilling nemlig et solstråleeksempel på, at filmsproget ikke altid behøver at være så ufatteligt konventionelt, forudsigeligt og ind imellem røvkedeligt. Og det er befriende. Wullenweber forstår nemlig her, som alt for få, at eksperimentere og give filmen et visuelt udtryk, der på formidabel vis går hånd i hånd med dens narrative struktur. Farverne er skarpe og stærke, men alligevel gennemsyret af en dystopisk, deprimerende stemning, der symboliserer hovedpersonernes sindstilstand. Klipningen er rytmisk og matcher ligeledes udviklingen i den suggestive følelsesbearbejdning.
Og nu vi er ved det. Så er netop hovedpersonerne tungen på vægtskålen i Wullenwebers første voksenfilm, der desværre alt for hurtigt gik i glemmebogen i de danske biografer. Både Trine Dyrholm og Janus Nabil Bakrawi er fænomenale som de to enkeltstående individer, universet roterer omkring, og formår på overbevisende vis at skabe forståelse, medfølelse og indlevelse omkring deres person. Men også Lene Tiemroth er med til at give Tvilling den rette kulør med sine tænderskærende og kvalmende fremførelser som Lars’ sygeligt besiddende mor.
Når alt kommer til alt er Tvilling en stærk fortælling, der giver forhåbninger om, at der stadig er liv i udviklingen af den danske film. Den eneste anke er dog, at tempoet, som følge af filmens eksperimenterende udtryk, til tider godt kan blive trægt og virke som en stopklods for den fremadskridende handling.
Hvis Tvilling ikke i sig selv er nok, følger også en bunke ekstra materiale, der bl.a. rummer trailers, tv-spots, tv-indslag fra Jan Gintbergs ”Var det det?”, interview med Hans Fabian Wullenweber og Janus Nabil Bakrawi, biografier, fotogallerier samt plakatgallerier. Det er standardtilbehør og ændrer ikke på det samlede indtryk af filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
