Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er ikke mange i dansk film der går deres egne veje som Erik Clausen gør det. Villa Paranoia er på mange måder uegal – her satiriseres over latterbevægelsen, de enlige landmænd, kirken, reklamebranchen, flygtninge/indvandrer-problematikken, de unge, far/søn forhold og ikke mindst vores behandling af de gamle. Man forstår, hvorfor Clausen på DVD-ens ekstramateriale roser sin klipper Kasper Leick; det kræver sin mand at holde styr på de mange tråde. Ret beset er her emner og historier nok til en 3 – 4 film. Men det er netop Clausens brændende insisteren på at få sagt noget væsentligt om alt det aktuelle der bærer igennem trods alt.
Således reddes hovedhistorien om den arbejdsløse skuespiller Anna (Sonja Richter) der insisterer på at udfolde sit talent på en bitter, ulykkelig og nærmest paralyseret gammel mand Hr. Walentin (Frits Helmuth), som søn og system har opgivet, sikkert i land. Fremragende hjulpet på vej af Richters og Helmuts stærke præstationer der giver satiren en bemærkelsesværdig socialrealistisk drejning der gør forbandet ondt og godt.
Clausen har denne gang forladt byen og er taget på landet. Her har hønsefarmeren Jørgen (Erik Clausen) tusindvis af høns på sin ”fabrik”. Han er en ensom, bitter og indelukket mand der i sin kvide forsøger at komme ud af stilstanden gennem latterbevægelsens overfladiske budskab – bare le. Jørgens fortvivlede latter midt i havet af kyllinger er en gave for enhver filmelsker – og en nærmest surreel kritik af det paranoide samfund. I det hele taget får Clausen mange gode og meget seværdige pointer ud af sin omgang med hønsene ved at væve motivet behændigt ind i filmens temaer. Latter og kaglen, lykkelig befrugtning hos de unge og grusom voldtægt af indvandrerne (ja her er det indvandrerne der voldtages) står i hønsenes og kyllingernes tegn. Og den gamle mands kyllingemareridt i filmens første del er et smukt og stærkt afsæt for det frugtbare møde mellem Anna og Hr. Walentin. I øvrigt blev hønsemotivet til en af de bedste og lykkeligste danske filmplakater i lang tid.
Hovedpersonen den arbejdsløse skuespiller Anna er også gal – blot på den gode måde. Det er hende der springer i Københavns kanal for at drukne, men i stedet går en tur på bunden for at dukke op og forsøgsvis tage imod applaus fra de undrende tilskuere. Det er hende der midt i en ualmindelig dum reklamefilm for Jørgens kyllinger siger alt det forkerte om dyrevelfærd. Det er hende der gør noget af et karriereskift ved at skifte skuespil ud med pleje af den ”gale” gamle mand og så endda sige nej tak, da tilbudet om en rigtig rolle på teatret viser sig. Og endelig hende der gør den indsigt, at de gamle uvirksomme mennesker i kørestolene blot spiller deres roller kun alt for godt. Da først den indsigt erhverves, spiller hun sit skuespiller-talent ud i virkeligheden på Hr. Walentin og menneskene omkring ham. Som om det ikke var nok, giver det samtidig Clausen mulighed for at trække tråde fra denne nutidshistorie tilbage til Molieres klassiker Den Indbildt Syge og derved påpege det tidsløse, det eksistentielle ved vores fastlåste rollespil.
Clausen vil meget og godt for det, manden har noget på hjerte og det brænder igennem. Alligevel sender man en venlig tanke over sundet til Sverige, hvor det lykkedes Hasse Alfredsson at udvikle sin satire til en blændende magisk socialrealisme i Den Enfoldige Morder. Når scenerne mellem Sonja Richter og Frits Helmuth er stærkest og Erik Clausen allermest ”ond”, peger det måske på en udvikling i den retning hos Clausen. Dette ment som en cadeau til Clausens store talent.
På DVD-ens ekstramateriale finder man en fin introduktion til filmen ved Clausen selv – noget misvisende kaldet At Klippe Villa Paranoia. Derudover 4 slettede scener også med introduktion af instruktøren. Men mest spændende er selvfølgelig Clausens løbende kommentarer, som man kan vælge til. Clausen er i fin stil - man bliver ikke skuffet. Filmens betydninger blotlægges og kommenteres skarpt scene for scene.
Endelig skal fremhæves, at der er tekster for hørehæmmede – måske har man for en gangs skyld tænkt på de ældre og ja, hørehæmmede i det hele taget. Filmens lydside er i øvrigt både i 5.1 Dolby og DTS. Kort sagt en rigtig fin DVD-udgave af Villa Paranoia.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
