Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Wallander: Genfærdet

19. april 2010 af Jesper Pedersen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Wallander: Genfærdet billede

Historien om en mordgåde, der ikke blev løst af Wallander...

Det er ikke småting, der sker i den svenske kystby Ystad. Derfor er kriminalassistent Kurt Wallander (Krister Henriksson) – på tryk opfundet af krimiforfatter Henning Mankell – nu for hele 23. gang sat på en sag af de mere spektakulære.

Det begynder med et brag, da en gaseksplosion i et hus ved havet slår to elskende mennesker ihjel. Det viser sig at være en udenomsægteskabelig affære. Den dræbte kvinde er således gift med en tvivlsom forretningsmand, mens den dræbte mand er dennes forretningsparter (foruden at være gift med vores egen Iben Hjejle).

Mistanken samler sig om de efterladte, der synes at have en del motiver til mordbranden. Men så let er det selvfølgelig ikke. Og inden det hele er ovre, er både en omvandrende hjemløs og en helt fjerde figur, der kommer vandrende ind fra højre, en del af gåden.

Jeg har det svært med den tvære og meget lidt ekspressive Wallander. Det er afgjort prisværdigt, at vores kriminalassistent forankret i en form for svensk realisme på ingen måde tager sig ud som superhelt. Men den komplet modsatte grøft er altså heller ikke ønskværdig.

Skal vi evaluere Wallanders indsats i den halvandens times tid, Genfærdet spiller over, så bidrager han ikke én eneste gang med noget afgørende i efterforskningen, og de to gange, actionhandlingen for alvor spidser til, ja der bliver han første gang overmandet, mens han anden gang kommer luntende efter klimaks. Læg dertil, at der i Genfærdet ikke er nogen som helst personlig fortælling om manden bag kriminalassistenten.

Set som isoleret film er vores hovedperson altså gabende kedsommelig. Omtrent lige så kedelige er de øvrige figurer – både dem på Wallanders hold og dem, der er isoleret til denne fortælling - så Genfærdet skal forsøge at holde sig oppe på en ydre krimigåde, som til en begyndelse er marginalt spændende og pirrende for nysgerrigheden. Men det fordamper stille og roligt ud i Østersøen, så det ender som lidt af en langtrasker på stranden mod den helt uspændende finale.

Ekstramaterialet tæller trailers for alle de øvrige film om Wallander.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.

Titel: Wallander: Genfærdet
Original Titel: Vålnaden
Premieredato: 23. marts 2010
Instruktør: Mikael Marcimain
Skuespillere: Krister Henriksson, Lena Endre, Sverrir Gudnason, Iben Hjejle, Dejan Cukicm, m.fl
Spilletid: 90 min.
Selskab: Yellow Bird Films, 2009
Genre: Krimi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...