Skriv en kommentar
I den nyeste serie på i alt 13 film om den svenske kriminalkommissær Kurt Wallander, baseret på den prisbelønnede Henning Mankells romaner og med Krister Henriksson i titelrollen, er turen nu kommet til afsnit 5, 7 & 8. Film nr. 6 – Mastermind – er anmeldt andetsteds her på siden.
I Afrikaneren findes en sort mand myrdet, samtidig med at Wallanders gamle barndomsven stiller op til valg i Ystad (hvor samtlige film som bekendt udspiller sig) på bl.a. et stærkt antiracistisk valgprogram. En højreorienteret galning arresteres for mordet, men naturligvis er sagen ikke så simpel. Samtidigt er der gået alvorligt knas i forholdet mellem Wallanders datter (samt kollega) Linda og deres fælles kollega Stefan Lindman. På positivlisten ser det dog ud til at forholdet mellem far og datter er blevet forbedret betydeligt, det værende sig privat som kollegialt.
I Det Svage Punkt er det en tilsyneladende ensom hesteopdrætter, der med et alvorligt sår i baghovedet må erklæres afgået ved mord. Under efterforskningen finder man enkelte ridser i lakken på Ystads bedste borgerskab og en grim sag om manipulation, udnyttelse og afpresning begynder at tage form. Også her må Wallander og hans team erkende, at den objektive sandhed skal findes imellem de enkelte ekstremer i stedet for iblandt dem. Sideløbende møder Wallander en noget mystisk kvinde og bliver for første gang i mange år forelsket. Men han er kommet på usikker grund.
I Fotografen fortsætter Wallander sin famlen efter den flygtige kærlighed, men da en amerikansk kvinde findes død i havnen, må alle kræfter sættes ind på efterforskningen. Det viser sig at kvinden har forbindelse til en lokal krigsfotograf der netop er kommet hjem fra Kabul, hvor et kunsttyveri samtidigt har fundet sted. At kvinden var gravid i fjerde måned da hun blev myrdet, chokerer hendes mand da denne ankommer til Sverige. Men fotografens beskyttende mor kommer pludseligt med oplysninger der (som altid) vender sagen på hovedet.
Som skrevet i tidligere anmeldelser her på siden, kan jeg kun gentage at svensken kan deres kram når det kommer til små solide krimier, hvis ramme er henlagt til et troværdigt og let genkendeligt miljø. Dette gælder for både litteraturen såvel som filmatiseringer af denne og her i Danmark skal vi snart til at tage os alvorligt sammen og lige som broderfolket få fjernet det værste dilletanteri fra det store lærred, hvis vi ikke skal sakke håbløst bagud på det internationale marked.
I tidligere filmatiseringer af Mankells romaner har vi set den uforlignelige Rolf Lassgård som den 60årrige og lettere vemodige Kurt Wallander og jeg savner ham frygteligt. Krister Henriksson gør det dog særdeles godt og man lære hurtigt at se Wallander karakteren portrætteret på en anderledes og mere tilbagelænet facon end Lassgårds altdominerende pondus kunne gøre det, hvilket passer int til en mand hvis liv synes styret af modstridende ekstremer og hvis job og livsmål er at finde en balance imellem dem. Tydeligt eksemplificeret i sekvensen hvor hans datter, efter en sag om politisk korruption spørger ham: ”Der var valg i dag, var du nede og stemme?” Hvortil Wallander svare: ”Var det i dag?” for så at sætte sig ud på sin sejlbåd.
At den pæne overflade ofte skjuler en betændt bagside er et evigt tilbagevendende emne i Mankells romaner, ligesom i hans åndsbeslægtede kollegaer Sjöwall & Wahlööls ditto, samt naturligvis de ligeså fortrinlige filmatiseringer af disse, dog på en langt mere letfordøjelig facon end i f.eks. David Lynch ekstreme Blue Velvet. Men Wallander er, trods de bestialske mord, i sidste ende blot en solid gang hyggelig underholdning man nemt kan unde sig selv at bruge mange timer af sit liv på.
Fire fine stjerner skal gå til disse tre film hvis individuelle fortrin og mangler følges så pænt ad, at jeg valgte at slå dem sammen i en enkelt klumme, frem for at lade min klip-kopier funktion komme på overarbejde. Og det endda selvom det er tre individuelle instruktører vi har med at gøre.
Ekstramaterialet på hver af de tre skiver indskrænker sig til en biografi over skuespillerne, samt en trailer for en af de øvrige 13 film. Dog er Afrikaneren ligeledes udstyret med en 5 minutter lang trailer for den samlede serie, hvori der også indgår enkelte korte interview stumper med Henrik Mankell. Men samlet set ikke noget der høster mere end 1½ stjerne for fremmøde til tiden.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
