Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Steven Spielbergs genindspilning af dem gamle Wells-klassiker War of The Worlds gemmer på kæmpe dræbermaskiner skjult under jorden. Via store lynnedslag, transporteres der liv fra det ydre rum ned i maskinerne og vupti - så er jorden et farligt sted at befinde sig. For de fremmede viser så afgjort ingen nåde!
Ray Ferrier (Tom Cruise) er en rigtig dårlig far for sine to børn og derfor er de, Rachel (Dakota Fanning - I Am Sam, Man On Fire) og Robbie (Justin Chatwin - Taken), heller ikke specielt interesserede i at tilbringe tiden sammen med farmand, mens mor Mary Ann (Miranda Otto - Ringenes Herre, Flight Of The Phoenix) er udenbys sammen med sine nye mand. Kemien mellem Ray og børnene er stort set ikke eksisterende og det er reelt først da et gigiantisk uvejr bryder ud, at man kan se at der trods alt er bare en lille gnist af familiefølelse. Uvejret viser sig imidlertid at være forårsaget af ankomsten af førere til de nedgravede dræbermaskiner og så tager filmen fat. En stor overlevelseskamp udspiller sig, mod en overmagt som det amerikanske forsvar intet kan stille op over for. Løb for livet, gem dig hvor det er muligt - og vær HELT STILLE...
Filmen lægger helt godt fra land. Vi får en fin beskrivelse af de folk vi skal følge i filmen og gennem det anstrengte familieforhold har man lyst til at fortælle dem, at der er meget mere alvorlige ting på spil i en nær fremtid. Da så uhyggen for alvor breder sig, så er man faktisk en anelse ængstelig på menneskehedens vegne. Ganske som det bl.a. er set i Spielbergs Dødens Gab fungerer den paniske fornemmelse bedst, når man ikke direkte ser kilden til den anspændte situation før midt i filmen.
Op fra jorden dukker en række frygtindgydende skabninger som rummer al den teknologi og våbenkraft der skal til for at ruinere vores klode. Inden længe har de smadret alt som smadres kan og dræbt adskillige borgere i den myldrende metropol. Ray og ungerne tager flugten i en stjålet bil og herfra er der stort set kun tale om n ting. Overlevelse... Selvom der er gang i sagerne og det hele er aldeles interessant rent visuelt, så er det ikke nok til at man lader sig rive med. Handlingsforløbet mellem menneskene holder en uberettiget pause og løjerne overlades til at minde om katastrofe-film som Daylight, Volcano, Dante's Peak, Twister, The Day After Tomorrow - og i den dur. Fra at virke uimodståelig (læs: de første 15-20 minutter), så lander War of the World ned et sted mellem M. Night Shyamalans Signs og den velkendte Independence Day. Det gode er at man for så vidt bliver underholdt - men frustrationerne over at Spielberg er trådt i fælden med at gentage andres værker og at filmen skubber sig væk fra det lovede action-drama, ja det fylder altså en del i ens stemningsoplevelse.
Filmen har helt klart sine store øjeblikke, men de befinder sig forholdsvist spredt i for vidt et omfang. Man savner en helstøbt lineær oplevelse, for der er en del bump på vejen, som ikke kan undgå at ærgre seeren. For det første er det næppe nogen hemmelighed at verden ikke går under, vi mennesker er jo en stærk race. Men hvorfor man intet får at vide om hvordan dræbermaskinerne besejredes, er da en trist begivenhed. Det anfægter jo hele grundlaget for at lave filmen, for i princippet kunne det vel ligeså godt have været drikkevandet det havde været galt med og ikke aliens som man normalt bruger på baggrund af mystik og det lettere okkulte. Et skridt tilbage for Alien-genren! Dog slår det slet ikke slutscenerne, som fik salen til at reagere promte. Hollywood viser lige sit klamme ansigt, og ødelægger patriotismen mod at vise en dosis rosenrød happiness...
Positiviteterne i War Of The Worlds er dog helt klart synlige, trods alt. Specielt er jeg begejstret for scenerne som foregår på færgen, hvor flugtmulighederne er nærmest urimelige. Klimax-scenen hvor Ray og Rachel er fanget i dræbermaskinerne (og blot venter på en grum skæbne, da det viser sig at rumvæsnerne tømmer menneskene for blod), er også helt godt gået. Dog er netop den scene, alt for kort og det er i sidste ende alt for nemt at slippe væk. En god scene som så til gengæld er for lang, er Ray og Rachels møde med opportunisten Ogilvy (Tim Robbins - Mission To Mars, En Verden Udenfor, Det Store Spring). Han har selv gravet sig ned under jorden og planlægger en hævn. Et par fornøjelige replikker fra ham, gør at der kommer lidt humor ind i den groteske situation. Men panisk angst, gør at han i sidste ende ikke klarer skærene. Forinden da, kan man ikke andet end at betages af Hide And Seek-scenen, hvor de tre forsøger at gemme sig for rumvæsenerne, som man også her for første gang ser i deres rette støbning. Det er spændende og klaustrofobisk.
Listen over bonusmateriale er imponerende. Se med når der gives et indblik i invasionen, lyt med når Steven Spielberg fortæller om sine tanker omkring den originale udgave. følg med i processen omkring designet af rumvæsenerne, bliv klogere på det musikalske tema og se gallerier fra filmen. Alt i alt er der 11 tilvalgsmuligheder i denne del af udgivelsen. Med andre ord er der nok at studere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
