Skriv en kommentar
Da dette var min første anmeldelse for ON-Z hoppede jeg glad ud i skriveriet, med at tage nogle film, som jeg ikke havde hørt om før. Der var denne her kaldet Whacked, som jeg faktisk først troede var en spillefilmsudgave af en kortfilm jeg så tidligere året. Den anden var The Nugget – Gold Diggers, som du kan læse anmeldelsen af her. Da jeg har altid er været åben overfor nye og gamle film, uanset om der er tale om små smalle kunstneriske film, små skæve film eller store blockbusters, jeg gik derfor i gang med at gennemse disse 2 film.
Wacked indledes med en James Bond lignende main title sekvens med både en babe og flyvende helte. Herefter præsenteres vi med bulder og brag for filmens to hovedpersoner, brødrene Mark og Tony, som begge arbejder som Hitmen, dog på hver sin side af loven. Mark arbejder for CIA og Tony for den mafia og det er dette arbejde, som bringer dem sammen igen efter 9 års adskillelse, da Tony bliver hyret til at dræbe Mark’s kollega Peter. Da Peter, med Tony i hælene, opsøger Mark for at fortælle ham, at hans chef Bolan svindler med offentlige midler, er de to brødre derfor lige ved at dræbe hinanden, men dette problem løses hurtigt af, at Bolan har også sendt folk ud for at dræbe Mark dels fordi han dels har mistanke om, at han ved for meget, men også fordi har ved en opgave sprængte lidt for mange penge i luften. Sammen flygter de 3 til drengenes hjemby, hvor vi præsenteres for deres barndoms veninde Laura, der også arbejder for mafiaen. I samarbejde med Tony’s chef – Lucky – begynder de at planlægge, hvordan de skal stjæle pengene tilbage fra Bolan. Det går naturligvis ikke som planlagt, men selvom det er meget forudsigeligt og før vi når til vejs ende både får godt med diverse platte vittigheder, biljagter, skyderier og godt krydret med en lille kidnapning, vil jeg ikke afsløre mere her, for der skal jo også være noget for dig, der beslutter for at købe eller leje filmen.
Lidt om dem foran kameraet . . .
Filmen er fyldt til randen med andenrangs film- og tv-skuespillere. Mark spilles af Patrick Muldoon, som man har set i bl.a. Stigmata, Starship Troopers og på TV i Melrose Place og Tony spilles af Paul Sampson, som også har været med til at skrive filmens manuskript. Både som skuespiller og forfatter ville et par timer på skolebænken ikke skade. Hans måde at spille tough guy på er simpelthen for stereotyp og manuskriptet er fuldt af klicher. Det mest kendte ansigt i filmen er Judge Reinholt i rollen som Peter, som desværre kun leverer lidt af en gentagelse af hans rolle fra Beverly Hills Cop, nemlig som nørdet ven til vor helt(e). Hans rolle her er ikke bare dårlig, men også ufrivillig morsom på de forkerte steder. Det samme kan man også sige om Carmen Electra i rollen som Laura, der sikkert kun blev hyret for at lokke flere fyre til at se filmen. Det kan godt være at hun er en babe i den rette sammenhæng og i den rette målgruppe, men en god skuespiller vil jeg ikke kalde hende. Bolan spilles af Linden Ashby, som mest har medvirket i TV-film og serier, hvor de færreste har været vist i Danmark på nær lige førnævnte Melrose Place. I mine øjne, er han en rigtig kedelig skrurk, som aldrig bliver hverken rigtig farlig og eller særlig troværdig.
Lidt om dem bag kameraet . . .
Filmen er instrueret af James Bruce, som er mest kendt for den skæve thriller Headless Body in Topless Bar fra 1996, som ikke heller ikke er særlig kendt på disse kanter med mindre du har dyrket skræve amerikanske independent film i 90’erne. Som sagt ovenfor så er filmens manuskript skrevet af Poul Sampson, så om det er ham eller hans medforfatter Matthew Goodman, som tidligere har arbejdet på Shrek, Titanic og Star Wars: Episode I - The Phantom Menace (utroligt med den baggrund, at han ikke kan lave noget bedre !), der stå bag den dårlige dialog skal være usagt. Det er faktisk synd for flere gang er der optakt til flere gode actionscener, men de bliver ødelagt af en dårlig klipning og fotografering og jeg derfor ikke bruge tid på at skrive om, hvad de hedder eller har lavet før denne film.
Lidt teknik . . .
Filmen er i Widescreen 1.85:1, almindelig stereo og varer 87 lange minutter. Da filmen er på VHS er der ikke noget ekstramateriale, hvilket desværre er typisk for dette medie, er der ikke noget at skrive om her. Filmens lyd og billede er heller ikke værd at skrive noget, da den også er under middel og jeg tror næppe, at det ville hjælpe meget, hvis man fik i en DVD-udgave.
Konklusion . . .
Som I kan læse var det ikke den mest spændende oplevelse at se denne film, men hvis jeg skal fremhæve noget positivt om den, skal det være James Bond åbningssekvensen, som sjovt nok er lavet af en helt anden instruktør, fotograf, klipper osv. som prøver at få os til at tro vi skal i gang med en gang god action. At det har også været svært at finde bl.a. billeder fra filmen, som jeg kunne viser jer, bevidner også om, at den nok heller ikke bliver kult, på samme måde, det er sket med andre independent actionfilm som fx Reservoir Dogs.
Ikke engang til søvnig søndag morgen efter en tur i byen vil jeg anbefale denne film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
