Winnie og Karina er to unge kvinder, og indsatte i Vestre Fængsel. Både fængselsbetjentene og de andre indsatte vil hellere end gerne slippe for de to piger, og da HKK (Hovedstadens Kristine Kanal), en kristen tv-kanal, mangler penge, tager de gladelig imod et tilbud der lyder på at resocialisere de to piger, mod betaling.
Tv-kanalen har dog ikke de ringeste anelse om hvad det er de er gået ind til. Winnie og Karina har oven i det hele fået bildt sig selv ind, at de vil få en million kr. hver i løn for at arbejde på kanalen, og så går det ellers for sig. Udover at arbejde på en tv-station, bliver pigerne også fulgt med et kamera overalt, og både deres gamle og nye liv, før og efter fængslet bliver fanget i linsen. Forviklinger, kaos og problemer er nøgleordene.
Egentlig indeholder filmen nogle helt geniale jokes og kommentarer, og den ville have været hylende morsom, hvis der imellem de geniale jokes og kommentarer ikke havde været så meget usammenhængende materiale. Humoren er god, men der er for meget af den. Vittighederne mister effekten når man forsøger at gøre hver eneste sætning sjov. En anden ting der dræber den sjove side af filmen rimelig hurtigt, er når man opdager at ALLE jokes handler om kønsorganer og samleje.
Christina Sederqvist er uden tvivl den morsomste af de to hovedroller. Hun spiller sin rolle godt, og virker troværdig. Til gengæld er Linda P ikke noget at råbe hurra for. Hun er ikke sjov, men blot irriterende og spiller virkelig dårligt skuespil. Oven i det kigger hun løbende ind i kameraet, hvilket får filmen til at virke mere som en dårlig dokumentar. Generelt må det siges, at skuespillet i denne film er dårligt og utroværdigt. Det virker falsk og overfladisk. De eneste der virkelig gør et godt stykke arbejde, må siges at være Ole Thestrup, Christina Sederqvist og Bodil Jørgensen.
Selvom filmen har en rød tråd, og bevarer den hele vejen igennem, er den stadig svær at koncentrere sig om, pga. den manglende udvikling. Kort sagt handler filmen bare om to piger der skal på prøveløsladelse og det går dårligt. Man følger blot den ene katastrofe efter den anden, men andet sker der heller ikke.
Kort sagt må det siges at være en sjusket og mangelfuld film. De to piger kan være sjove, men en hel spillefilm med dem er simpelthen for meget. De trailers der blev vidst i biograferne (se ”Trailer trash” under ekstramaterialet) var faktisk sjovere end selve filmen.
Ekstramateriale:
- Andet lort:
Winnie & Karina Interview
Konfirmationssnak
Breve til fængslet
Ekstra bladet
Vejrudsigt
Cinemaxxx
- Mobil:
Stop dog mobilien
Stjæl en mobil
Stråling
Rykker
- Musikvideo:
Når nedturen rammer dig
- Trailer trash
Winnie og Karina – The Movie
Engle og Dæmoner
Harry Potter 6
Terminator 4
Sorte Kugler
Anti Christ
Buena Vista Home Entertainment</a