Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

You Only Live Once

27. januar 2009 af Henrik Østergaard

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

You Only Live Once billede

Fritz Langs sort/hvide bud på Bonnie & Clyde/Natural Born Killers holder stadig.

Selvom det er et af hans mindre værker er semi-film noir dramaet ”You Only Live Once” en lille klassiker i den tyske auteur Fritz Langs store produktion. Filmen hører til hans amerikanske periode, hvor han lavede en langt række film i forskellige genrer (tilmed også westerns) og af yderst svingende kvalitet. Denne er en af de bedre sammen med Spencer Tracy filmen ”Fury” (Hævneren, 1934), ”Hangmen also die” (1942), ”Man Hunt” (1941) og ”The Big Heat” (1953), selvom han tydeligvis har ladet sig tilpasse den amerikanske vane for sentimentalitet.

Som i de fleste af Langs film er det en moralsk individet-mod-systemet fortælling, og den er fatalistisk som en fransk poetisk realisme-film fra 30erne. Lang er muligvis også blevet inspireret af den virkelige historie om Bonnie & Clyde til denne fortælling om et par på flugt. Advokatsekretæren Joan (Sylvia Sidney) hjælper via sine forbindelser karriereforbryderen Eddie (en intens Fonda) ud af fængslet før tid, da hun er forelsket i ham. Løsladt fra fængslet forsøger de at skabe et lovlydigt liv sammen. Men det kolde samfund er ikke villig til at give eksforbrydere en ekstra chance, så Eddie ender op i fængslet igen (uskyldig dømt) – denne gang på dødsgangen. Han formår dog at flygte, og parret og deres nyfødte barn starter et liv på flugt, indtil deres skæbnedømte, tragiske endeligt.

Historien kan for et moderne publikum synes en anelse oppustet og sentimental, men Langs både dunkle og dynamiske instruktion er fremragende. Fænomenal intens er for eksempel scenen, hvor Fonda, som et led i sin flugtplan fra fængslet, stikker sig selv med et skarpt stykke blik fra en kop, han har revet over. Scenen spilles helt uden dialog.

Ligeledes eksekverer Lang det forbilledligt simple plot i et hæsblæsende tempo, der sagtens kan leve op til mange moderne thrillere. Fotograferingen er desuden fejende flot. Lang benytter sig af flere spektakulære tracking shots og zooms, blandt et hvor en bil fremad i høj fart mens der zoomes, hvorefter der efterfølgende abrupt zoomes og trackes væk igen.

Man kan finde flere sammenhængende elementer med Langs oeuvre: den stor, mørke scene med Fonda der udbryder fra fængslet indhyllet i røg og damp bærer for eksempel mindelser om hans tyske stumfilms mesterværk ”Metropolis”.

”You Only Live Once” er et glimrende bud på et underholdende krimidrama, hvis man er til Henry Fonda-film eller et solidt sort/hvid melodrama med et stænk af film noir. Og hvis man er Fritz Lang fan, er den uomgængelig.

Ekstramaterialet:
På denne glimrende udgivelse med upåklagelig lyd og billede, får du også et fremragende fransk-produceret (dog dansk tekstet) interview med Fritz Lang-disciplen den franske instruktør Claude Chabrol, der indsigtsfuldt, passioneret og kontant fortæller om Langs instruktørstil og illustrerer lærerigt med eksempler fra denne film.

Derudover et par stills fra filmen.


Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Sandrew Metronome.

Titel: You Only Live Once
Original Titel: You Only Live Once
Premieredato: 13. januar 2009
Instruktør: Fritz Lang
Skuespillere: Henry Fonda, Sylvia Sydney
Spilletid: 86 min.
Selskab: Walter Wanger Productions, Sandrew Metronome, 1937
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...