Skriv en kommentar
”Zoomerne” er sidste forsøg på at lave en underholdende ungdomsfilm fra instruktør Christian E. Christiansen, manden bag film som ”Råzone” og ”Dig og Mig”. Hvor ”Råzone” beskæftiger sig med et unge i deres midt teenage år beskæftiger ”Zoomerne” sig med de tidlige teenage år. Desuden forsøger filmen at være en kommentar på vores overvågningssamfund, der dog fungere med blandet succes. ”Zoomerne” er et udmærket forsøg på at lave en interessent ungdomsfilm, men filmen bliver lidt for klichefyldt og dårlige præstationer fra nogle af de unge førstegangs skuespillere hiver filmen lidt ned.
Tim og Alexander er venner. De er dog ikke det mest åbenlyse vennepar. Tim er interesseret i Lego, rollespil og klare sig godt i skolen. Han kommer fra et hjem med en alenemor og hans far bor i USA. Alexander er en af klassens mest populære drenge, kommer fra en rig familie og klare sig selvfølgelig dårligt i skolen. Hvordan disse to meget forskellige venner er begyndt at hænge ud sammen siger filmen ikke noget om, men ok. Tims mor har været til jobsamtale hos et nyt firma der hedder Spyman og beskæftiger sig med industri overvågningsudstyr. Tims mor bliver ansat med det samme, og skal af sted på konference for firmaet Spyman med det samme. Tim skal derfor bo hos Alexander i en uge. Tim og Alexander får dog hurtigt en god ide. Hvad nu hvis man kunne udspionere de andre børn på skolen med noget af overvågningsudstyret fra Spyman butikken som Tims mor heldigvis har efterladt nøglen til.
”Zoomerne” er et ret godt koncept, men man kunne skubbe det meget mere end der bliver gjort i denne film. Hvis det havde været et 80er komedie, havde de to venner overværet et mord eller noget i den stil og det kunne have gjort historien meget mere interessent. Jeg kunne måske godt have ønsket mig at Christian E. Christiansen havde lavet denne film til og med unge der er lidt ældre. Ala ”Råzone”. Der sker altså ikke så mange spændende ting i 6. Klasse som der gør i de tre resterende klasser i folkeskolen, og det kunne have gjort filmen mere interessent.
De tre unge skuespillere i filmen er desuden ikke særlig gode. Man kan muligvis tilgive dem fordi filmen ikke er mere seriøs end som så, men der er altså nogle mindre heldige øjeblikke imellem.
”Zoomerne” er en udmærket film til det mindste publikum. Der er en sød kærlighedshistorie med og selvom der er visse intriger i filmen, er intet rigtig alvorligt. Med mindre selvfølelig man går i 6. Klasse og det eneste man tænker på dag og nat er at pigerne kalder en ”Gryde” pga. ens ikke alt for heldige klipning. Man kunne dog ønske sig lidt mere som ældre biografgænger da dette koncept sagtens kunne være baggrund for en klassisk ungdomsfilm.
