In space no one can hear you, Bean!
Skrevet 23. oktober 2014 kl. 14:25 af Sara Prahl
Den britiske skuespiller Sean Bean er er kendt for de bemærkelsesværdigt mange dødsfald, han har måtte gennemgå i løbet af sin filmkarriere. Det kan derfor ikke undre, at nyheden om hans medvirken i Ridley Scotts kommende sci-fi-film
The Martian har affødt en masse vittigheder på de sociale medier. ”In space no one can hear you Bean” er nok blandt de bedste.
Filmen handler om NASA-astronaut Mark Watney, der strander på Mars, efter at en støvstormsulykke har tvunget besætningen til at evakuere deres fartøj. Mens Watney, der spilles af Matt Damon, kæmper for at overleve på den ørkenlignende planet, skal Bean eftersigende spille en flydirektør, der under hele filmen har fødderne solidt plantet på moder jord. Der er derfor ikke stor sandsynlighed for, at han kradser af i netop denne film.
Om en rebelsk meteoride alligevel skulle lægge vejen forbi jorden og gøre det af med Bean, vil tiden vise.
Indspilningerne af The Martial, som er en filmatisering af Andy Weirs bog med samme navn, begynder i næste måned.
Se kilde artikel hos Empireonline.com
Skriv dit indlæg til debatten her