Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

1001 Film Du Skal Se Før Du Dør

5. oktober 2007 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB BOGEN HER

1001 Film Du Skal Se Før Du Dør billede

Heeeeres Johnny, og 1000 andre herligheder

Det eneste negative man kan sige om denne moppedreng, er at bogen desværre er tung som et køleskab. 1001 Film Du Skal Se Før Du Dør, en grundig samling selektive informationer om de væsentligste film i perioden 1902-2006, men også en herlig debatskabende kilde – for hvem siger at disse 1001 film netop er de altafgørende? Enhver smagsdommer vil grine, græde, nikke og ryste på hovedet over bogens udvalgte titler. Naturligvis med en lang række klassikere, Oscar-legender og andet der er gået kult. Det er vel ikke overraskende at film som The Godfather, Citizen Kane og Forrest Gump er at finde i dette “leksikon”? Men hvad laver så en film som Babe – Den Kække Gris i denne sammenhæng? Og er det ikke en gang pop at tildele plads til film som Pretty Woman og Vild Med Mary? Om man jubler eller rynker på næsen er helt op til dig som læser!

Nu skal jeg lade det være usagt om dig der læser disse linjer har yndligsfilm som den russiske stumfilm Strejke fra 1924 eller måske Bagerens Smukke Kone fra 1938. Men ja, der er naturligvis en lang række ældre film som er fra et fjernt land eller som har nået pensionsalderen, og derfor er film som jeg aldrig har hørt om før!!! Men det er nu ganske interessant læsning oven i hatten, for man erfarer hurtigt at der er mange succeskriterier og udvælgelsesakter som er afprøvet før end disse 1001 film har fået den gyldne billet med adgang til denne samling. Af gammelt legendarisk materiale er der f.eks. Gyseren Nosferatu, Westerns a la Diligencen, Tegnefilm som Fantasia fra Walt Disney, komik med Gøg og Gokke og drama via den første Phantom Of The Opera. Sådan kunne man blive ved, hvis man dvæler ved fortiden... Men det skal ikke være nogen hemmelighed at det er de bageste sider som har min opmærksomhed. Jo mere farve på de utroligt flotte og sigende moviestills, jo bedre – for det betyder at vi befinder os som minimum fra 80'erne og fremefter. Og det var dengang at jeg som sådan fandt frem til min filminteresse.

Rammer vi netop ned i 1980 er det vel intet under at Kubricks Ondskabens Hotel er at finde (den pryder også omslaget), og formkurven er støt stigende via film som Elefantmanden, Star Wars, Raging Bull, Das Boot, Blade Runner, Ghandi og andre store titler. Men sjovt er det at der også er plads til splattere som Videodrome af David Cronenberg, eller en Evil Dead af Sam Raimi eller for den sags skyld Carpenters Det Grusomme Udefra (eller som de fleste bare siger: The Thing). Andre 80'er-hits var Poltergeist, E.T., Indiana Jones, Ghostbusters og Tilbage Til Fremtiden. Jo, den brede vare som alle husker og som var noget specielt er ikke glemt.

Men vi kommer ikke uden om de interessante diversiteter. 1995 huskes naturligvis for film som Seven, Heat, Braveheart og Scorseses Casino. Det var ligesom året for smæk for skillingen – men hvorfor er det så vigtigt at få set Clueless med en purung Alicia Silverstone? Spørg Steven Jay Schneider som er hovedforfatter til bogen (som er desuden er sammensat af et stærkt team af internationale kritikere), eller læs hvad hans/deres begrundelse er. For hver eneste film er bistået af en præcis beskrivelse af filmens omdrejningspunkt og ikke mindst hvorfor den SKAL ses. Af faktaoplysninger er der tilføjet en overskuelig box med alt fra medvirkende, producent, instruktør, sprog, prisvinder, originaltitel, musikkomponist, oprindelsesland, farve eller sort/hvid, spilletid og meget meget andet. Og det gør den til en bog som man haler ned fra hylden igen og igen, når en detalje forsvinder fra ens korttidshukommelse. Bogen er super-overskuelig, da der findes register for både filmtitler sorteret alfabetisk, filmtitler sorteret efter årtier, instruktører og billeder, så alt i alt et komplet værk – hvis man altså er enig i udvælgelsen af film...

Politikens Kim Skotte har suppleret denne danske udgave med de væsentligste titler herhjemme. Der er naturligvis plads til alt fra Kundskabens Træ til En Soap.

Inden man støder på den første film (kronologisk rækkefølge), så er der lige en række forord som er værd at læse med. For udvælgelsen af “blot” 1001 film, har ikke været let...

Kan læses som informativt opslagsværk eller som ren underholdning, og er på begge områder særdeles brugbar og fortjener derfor 5 stjerner.

Bogen er venligst stillet til rådighed af:

Politikens Forlag.

Titel: 1001 Film Du Skal Se Før Du Dør
Original Titel: 1001 Movies You Must See Before You Die
Premieredato: 8. september 2007
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...