Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
5 Film Til August
5 Film Til Juli
5 Film Til Juni
5 Film Til Maj
Rekord-Fremmøde ...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Warfare
Warfare billede

Sauna
Mugge & Super Happy


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

5 Film Til August

1. august 2025 af Jesper Poulsen Skriv en kommentar

5 Film Til August billede

Hermed er der lagt i kakkelovnen til august måneds store lærred. Denne runde bliver med al sandsynlighed både skræmmende og blodig. Spring bare ombord!

De fleste er måske så småt begyndt at have udsolgt af sommerferie, men i de danske biografer er der masser af billetter til salg. Her skal vi tage et kig på fem titler, der kunne være investeringen værd for august måned. Mest af alt ligner det en uhyggelig omgang, for vi har både gysere, selvtægtsfilm og Stephen King på programmet. Ja, altså bortset fra at sidstnævnte denne gang dog ikke associeres med noget skræmmende. Hvordan det hænger sammen, må du læse i bunden af dette indspark. På trods af, at august har ry for at være en varm og solrig omgang, så lover jeg dig, at der er al mulig grund til at have en biografoplevelse som skønt alternativ. Ikke mindst fordi, at biografen i sig selv er et svalt miljø, hvor solens stråler ikke slipper ind. Her behøver du heller ikke solcreme, bøllehat og andet udstyr.

Weapons (premiere 7/8)
Mrs. Gandys skoleklasse forsvinder klokken 2.17 samme nat. Hver og en står eleverne ud af deres egne senge, træder ud i mørket og ingen har set dem siden. Hvor pokker er de blevet af? Det er spørgsmålet i “Weapons”, der er instrueret af Zack Cregger, der også stod bag horrorsensationen “Barbarian”. Josh Brolin, Julia Garner, Alden Ehrenreich og Austin Abrams er på rollelisten til at løse sagen. For hvad eller hvem står bag dette forsvindingsnummer? Det ligner, at der bliver skruet op for horrorbarometeret. Ikke mindst fordi, at der er børn involveret.


Together (premiere 14/8)
Nu bliver det intenst. Vi følger et kærestepar, hvis forhold er kørt lidt af sporet. I jagten på at finde hinanden igen, flytter parret fra storbyen og ud på landet. Her er ro til at finde melodien igen. I hvert fald lige indtil, at de finder ud af, at de ikke er alene. En kraft udefra får adgang til parrets omgivelser, sind og kroppe, og som et levende mareridt står parret overfor langt større udfordringer, end de tog afsted med. Dave Franco og Alison Brie spiller de altoverskyggende hovedroller, mens Michael Shanks instruerer. Vil det lykkes parret at finde ud af mørket?


Nobody 2 (premiere 14/8)
Nærmest ind fra højre dukkede “Nobody” op og blev et kulthit. Seerskaren voksede og nu står vi overfor “den uungåelige 2’er”. Bob Odenkirk er tilbage som Hutch, der denne gang tager på ferie. Fred og ro er ikke mange timer af, for hvad der starter med karambolage med nogle lokale bøller, udvikler sig til et langt større opgør med den mest krævende modstander hidtil i form af selveste Sharon Stone. “Nobody 2” byder også på visit fra RZA, Connie Nielsen, John Ortiz og Christopher Lloyd. Det er svært at forestille sig andet end, at der der bliver masser af action på drengen.


Ternet Ninja 3 (premiere 21/8)
Det er blevet tid til at runde Anders Matthesens bogserie af på det store lærred. Filmatiseringerne af “Ternet Ninja”-filmene har været en stor succes, og nu sluttes det af med et brag. Læsere af bogen kender naturligvis slutningen, men uden at afsløre for meget, så bliver det ganske dramatisk, men ikke mindst også sjovt og vittigt, når Aske og hans åndelige dukke endnu engang må forsøge at redde sig ud af trådene. Glæd dig også til at Askes onkel Stewart stjæler en del opmærksomhed ved en begravelse. Her er underholdning for både børn og barnlige sjæle.


The Life Of Chuck (premiere 28/8)
Navnet Stephen King er uløseligt forbundet med gys og gru. Denne gang bliver det anderledes, for her skal du møde Chuck i skikkelse af Tom Hiddleston. Hvem er han? Tja, det er der faktisk ingen, der ved. Rundt omkring dukker hans navn op igen og igen på diverse reklamesøjler. På disse tavler bliver Chuck hyldet for 39 fantastiske år. Hvad der er foregået, og hvad Chucks bedrift består i, tja, det står ganske uvist. Glæd dig til en bizar fortælling med Chiwetel Ejiofor, Jacob Tremblay og Mark Hamill på rollelisten. Filmen vandt publikumsprisen på Toronto Filmfestival.


Hold også øje med…
Her går jeg med Jonathan Millets “Skyggejagt”, der handler om Hamid, der er syrisk flygtning. Han slutter sig til en hemmeligholdt gruppe, der har til opgave at finde frem til europæiske krigsforbrydere. Særligt én har Hamids interesse. Den mand, som i sin tid torturerede Hamid selv. En mand, som Hamid ikke selv har set ansigtet på. Kan han finde frem til den rette gerningsmand? Filmen kan ses fra 7/8.



banner
Overskrift Højre Block
Eddington
La Cocina (Block...
The Legend Of Oc...
The Fantastic Fo...
Hurry Up Tomorro...
Jane Austen Ødel...
I Know What You ...
Sommerbogen (Blo...
Sauna (Blockbuster)
Queer (Blockbuster)



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...