Hvis jeg nu siger Eärendil, Mithril eller Narsil? Hvad siger du så? Hvad så med Fangorn, Moria eller Rohan? Ringer det nogen klokke? Hvis jeg så siger Gandalf, Sauron eller Frodo? Er vi der så? Hvis du var forbi Rosenholm Slot og tilhørende park, så ville øverste trekløver nok være rigeligt til at få referencerne på plads. Denne lørdag og søndag var der nemlig for blot anden gang inviteret til Hjelm Dyb Festival i Hornslet på Djursland centret om den historiske bygning, der blev allemandseje i 1986, hvor den legendariske DR-julekalender Jul På Slottet gik sin sejrsgang. For tiden er den nu også højaktuel på tv, da TV2s underholdningsprogram Kongens Efterfølger ligeledes er optaget her. Denne weekend var alt dog hamrende live, og om et års tid så gør arrangørerne heldigvis det hele endnu engang.
Det er i øvrigt slet ikke nogen tilfældighed, at denne udprægede Tolkien-festival foregår lige her. Den gode brite var nemlig dybt forelsket i at udarbejde kort og kunne dvæle ved særlige stedsangivelser i timevis og derudaf lege med ordene, give dem en tur i centrifugen og skabe sine egne referencer og præferencer som den sprogforsker, han var - og hokus pokus, således dukkede Middle Earth op. Nu kunne en fortælling med troldmænd, elvere, orker, dværge og småfolk med lodne fødder påbegyndes. Dog med en væsentlig hjælp fra Djursland. Her finder vi nemlig landsbyer som Eskerod og Isgård. Vi har øen Hjelm og særligt havets dybde indtil fastlandet, der går under det nærliggende navn Hjelm Dyb. Vi har bronzealderhøjen Agri Bavnehøj og vi har Toggerbo i hjertet af Mols Bjerge samt Ellemandsbjerg på Helgenæs. Og hvor vil jeg så hen med det? Watch and learn… Esgaroth, Isengard, Helm’s Deep… Uden Agri Bavnehøj havde vi ikke haft Gondors bavne. Toggerbo linkes til Took (Pippins slægt). Ellemand - Elvermand - Elver. Ja, og så vil forskningen omkring Tolkien også trække spor til Samsø, hvorfra en myte gav inspiration til karakteren Eowyn og så havde Frodo næppe fået sit navn og sit særpræg uden vores egen sagnhelt Frode Fredegod. Med andre ord, så stinker Djursland af Tolkien.
Således også denne weekend, hvor denne signatur betrådte Hjelm Dyb Festival for første gang. Ikke mange sekunder efter at være trådt ind på selve pladsen blev jeg mødt af en mørk skikkelse til hest. Uden en lyd blev jeg nedstirret af den ansigtsløse rytter, der med hesten i let gang passerede mig. Den kulsorte hest, den kulsorte kappe, det kulsorte sværd og særligt de kulsorte og vellignende massive metalliske hænder med et solidt greb om hestens styretøj. Jøsses, det indgød respekt. Jeg ventede bare på en isnende hvisken i stil med “Baggins” og “Shire”, men rytteren forblev tavs. Det var nu ikke det eneste element ved dagen, der gav respekt for foretagendet, for hele pladsen var et imponerende stykke fantasy-kulisse. Overskueligt inddelt i områder som eksempelvis Herredet, Kløvedal, De Sorte Bjerge, Troldmandstårnet, Ryttersletten og Slagmarken var det muligt at bevæge sig ud i alverdens elementer fra Tolkiens univers. Overalt var der udklædte hobbitter, troldmænd, orker og elvere. Nogle klar til at deltage i de store slag, der kunne beskues både lørdag og søndag, hvis man altså ikke endda vovede pelsen og selv ville deltage. Kyndig træning i sværdbrug og bue/pil kunne man træne evner i under vejledning. På selve plæneområdet i Herredet kunne man købe diverse masker, udsmykning eller smagsoplevelser. På Ryttersletten kunne yngre gæster boltre sig i et legeområde, mens de voksne gik på opdagelse i diverse stande, deltog i foredrag, lærte fotidens danse, fik signeret fantasybøger eller lyttede til orkestret Auroq, der spillede musik som datidens skjalde gjorde.Overalt summede det af liv - og lykkeligvis i en sådan grad, at sidste års samlede publikumsantal blev opnået allerede på denne udgaves førstedag.
Dagene igennem var det også muligt at dekorere sit eget lys, spille Tolkien-bingo, deltage i skattejagt, male figurer eller spille Varulv, brætspil og meget andet. I det hele taget var der ikke et eneste gram på festivalen, der ikke gav påmindelser om Tolkiens verden. Træalléen fra indgangen havde gemt nogle ansigter fra Enternes væsner i sig, og det var op til dig at holde godt øje med, hvor de holdt sig gemt. Rundt omkring kunne man også finde Rohan-flag og bannere med Saromans Hvide Hånd Hær. I kældrene på selve slottet kunne man møde en buldrende Balroq eller se et imponerende Lego-værk af et sammenbyg af nogle af de mest memorable scener fra Ringenes Herre. Her var en deltaljerigdom ud over det sædvanlige, hvor vi både var til fødselsdag hos Bilbo Baggins, kunne opleve dannelsen af Fellowship, se Arwen og Aragorn få et øjeblik alene, se Smeagol og Deagols fisketur samt et knækket sværd fra fordums tid. Jeg skal ikke være for fin til at sige, at jeg aldrig har set noget lignende. Jeg fik en god snak med skaberen, der ikke var sen til at føre mig bag kulisserne, således at Saurons øje skjult for tilskuernes øjne faktisk også holdt et vågent øje med begivenhederne. Som en sjov lille gimmick, så var der ubudne gæster til Bilbo fødselsdag. Et firkløver med navnene Harry, Ron, Hermione og Dobby havde ubemærket sneget sig ind…
I Riddersalen på selve Rosenholm Slot var der arrangeret headliner-foredrag, mens Æblehaven også havde sit eget telt til de lidt mere specifikke foredrag. Den mest prominente gæst udefra i år var - genganger fra sidste år - Jacob Stegelmann. Mr. Troldspejlet himself tog os gennem filmhistoriens mest skæve og særprægede fantasy-titler og viste klip af udviklingen med special effects. Fra eksempler fra det pinlige og hovedrystende til langt mere vellykkede og med en klar opfordring til selv at gå i krig med at finde frem til historiens mangfoldige værker. Her var salen fuld, hvor størsteparten af tilhørerne havde gjort klogt i at købe pladsbillet, mens enkelte lykkeriddere havde heldet med sig, mens andre måtte sande, at man måtte nøjes med et livestream andet sted på pladsen. I det hele taget var mangfoldigheden i top, hvad angik foredragene. Det var ikke småting, der blev stillet skarpt på i disse dage. Rigtig nørdet blev det, da Bjørn Bojesen tog os med helt ind i kernen af de sprog Tolkien udviklede til sine væsner i bøgerne. Du kunne også komme med på en musikalsk rejse i Howards Shores kompositioner til filmene hos Silja Okking. Kim Pierri viste stills fra alverdens forholdsvis ukendte Ringenes Herre-filmatiseringer og fanfilm. Her var både finske og russiske forsøg på at skabe filmmagi sat under lup. Ikke alt blev en blockbuster, kunne den gode Pierri afsløre.
Når vejret er godt, så peaker hele skidtet bare bedre. Sådan var det også denne weekend, hvor grundstemningen var smittende overalt, man kom forbi. Om du var til Ork-burgere, Hobbit-tæer (pølse med brød) eller bare en club sandwich eller en pandekage stod dig frit. Her var mulighed for lidt af hvert - også til kaffen. Debuten på Rosenholm Slot var en overdådig succes, hvis man er til Tolkien og Ringenes Herre. Jeg kommer selvsagt retur næste år - og der er altså plads til flere debutanter til den tid. There and back again…
