Det er vildt at tænke på, at Mary Shelley skrev sin roman for over to århundreder siden, og at den stadig står som en tidløs klassiker. Hun ramte allerede som 18-årig præcist ind i temaer om menneskets grådighed, magt og frygt for det ukendte. Nu har Del Toro sat sit eget præg på historien – hvilket ikke er overraskende, for ingen elsker monstre som ham.
Et dansk skib gør sig et uventet fund: den forfrosne og sårede Victor Frankenstein (Oscar Isaac), jagtet af et væsen, der nægter at dø. Herfra foldes fortællingen ud om, hvordan Victor forsøgte at lege Gud og skabe liv af døde kroppe – og hvordan hans skabning blot ønskede at leve, trods sin skabers egoistiske handlinger.
Jacob Elordi er allerede en veletableret skuespiller trods sin unge alder, og her leverer han sin hidtil bedste præstation. Han fanger monsterets dobbelte natur – den barnlige nysgerrighed og den dybe længsel efter at blive forstået – på fornem vis. Oscar Isaac gør det også solidt som den egocentriske og sindsforvirrede Victor, men det er Christoph Waltz’ gakkede, men humoristiske rigmand, der stjæler mange scener.
Filmen åbner med en overraskelse: de første replikker er på dansk, uden undertekster. Her får Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas fornøjelsen af at være en del af Del Toros gotiske univers. Visuelt er filmen en fryd – åbningssekvensen ligner nærmest et glasmosaik-album, hvor hver indstilling er et lille kunstværk.
Selvom enkelte elementer i historien kan virke firkantede eller overdramatiske – og selvom nogle af CGI-effekterne (herunder et par brutale ulve) trækker fokus – formår Del Toro stadig at fortælle en solid og gribende historie med Mary Shelleys universelle budskab: at mennesket ofte er det største monster.
”Frankenstein” er et visuelt vidunder med en fremragende Jacob Elordi som skabningen. Del Toro forener monstre og menneskelighed i en fortælling om tab, skyld og længsel efter accept. Filmen er smuk og medrivende, men også en smule forudsigelig og dramatisk i sin udførelse. Selvom Del Toro ikke genopfinder historien, leverer han stadig en solid og stemningsfuld fortolkning, der beviser, at selv gamle monstre kan vækkes til live på ny.