




Skriv en kommentar
Du skal sætte dig godt til rette. Du skal koncentrere dig og kunne holde fokus uden at lade dig forstyrre. Heldigvis behøver du ikke vide alverden om forretningsverdenen for at følge med. Også selvom der er masser af penge, ambitioner og profilering til stede i Lina Csillags spillefilmsdebut som instruktør. Den gode Csillag er i øvrigt også medforfatter på manuskriptet til filmen, det nu skal handle om. “Hood” er en film om, hvad en fyring i en iværksættervirksomhed kan give af efterdønninger. 5 ganske unge ledere står over for, at deres digitale bank ved navn Hood skal sælges for intet mindre end op imod en kvart milliard kroner. Det vækker stor jubel, men i den aftalte kontrakt er der udarbejdet et krav om, at den købende investor vil have en af sine egne ansatte i ledelsesgruppen, hvilket så må koste en af Hoods ansatte sin stilling.
Herfra starter en kædereaktion af hændelser i et magtspil, der både handler om at stabilisere sin egen position og samtidig sikre at handlen går igennem. En usikkerhed har fundet vej til arbejdspladsen og små sprækker af egocentrering begynder at dukke op, og hvor alles handlinger, samtaler, afstemninger begynder at virke som en paranoia blandt de ellers så succesfulde iværksættere. Det er præcis her, at Csillags drama-thriller fungerer bedst. Det er som et velorkestreret realityshow, hvor tvivlen på andres hensigter ligger og lurer i overfladen. Som sagt, så behøver du ikke vide noget om ledelseshierarki og tal med mange nuller for at føle den indre panik hos vores karakterer, selvom de jo helst skulle fremstå så pæne og kompetente på ydersiden. Det er som at sidde på den trygge side af skærmen og heldigvis ikke kunne blive fedtet ind i intrigerne, som mange sidder og ser tv-serien “Klovn” velvidende, at man ikke kan blive rodet direkte ind i Frank og Caspers pinligheder.
Man skal se “Hood” for det setup, den kommer med. Hændelserne virker troværdige, og man kan med lethed fornemme, hvad det er, der er ved at foregå. Genialt at lade handlingen udspille sig i et firma, der står til at score en kæmpe økonomisk gevinst, for naturligvis har penge det med at korrumpere. Apropos penge, så er der ikke brugt ret mange af slagsen på at skabe “Hood”. Blot 700.000 kr anslåes produktionen at have kostet, da den er helt uden støtte fra Det Danske Filminstitut, men i stedet selvfinancieret.
De unge kræfter spilles af bl.a. Ali Sivandi (Valhalla, Ækte Vare, Underverden) og Marco Ilsø (Bullshit, Vikings, Kriger, Mikkel og Guldkortet) og Josefine Lindegaard (A Man Called Otto, Rebel Moon, The Comeback Trail), mens de supportes af ret så kendte birolleskuespillere som Rasmus Bjerg, Andreas Jessen, Peter Gantzler, Merete Mærkedahl og Lotte Andersen. Det er ganske fornøjeligt at se yngre kræfter stå over for og til tider tryne de rutinerede kræfter. Det kan kun lade sig gøre via et skarpt og troværdigt setup, der giver de fem iværksættere plads til at lade følelserne få frit løb i jagten på succes og penge. Stort ros til en debutant i et projekt uden finansiel support, der har formået at samle dette ensemblecast og lade dem leve sig ind i en verden i succes, der forvandles til en steppebrand på et splitsekund.

