Skriv en kommentar
Den amerikanske journalist Rowland får adgang til audiens hos den pensionerede Putin-rådgiver Vadim Baranov. Rowland og Baranov går godt i spænd og deler en stor litteratur-interesse. Derfra går der ikke længe, før end Baranov giver Rowland den fulde historie, om hvordan han i 1990’ernes Rusland (umiddelbart efter Sovjetunionens krakelering) går fra at være en ung spirende kunstner til en stilling inden bag magtens tykke mure. Vi er med lige fra Baranovs første teatralske opsætninger via hans åbenlyse intelligens i en grad som en troldmand, der bringer både kærlighed og karriereskift med sig og i sidste ende mødet med en tidligere KGB-agent, der stiler efter magt. En mand, der snart efter skulle blive kendt som zaren.
Baseret på en roman af Giuliano Da Empoli er “The Wizard Of The Kremlin” ren fiktion, men flere af karaktererne og de historiske begivenheder er naturligvis rigtige nok. Baranov er baseret på en sand karakter, men i hænderne på instruktør Olivier Assayas tillagt flere lag af kunstnerisk frihed. Assayas har et ganske interessant cast samlet til at ruske op i det formative nye Rusland, hvor Paul Dano balancerer glimrende mellem tør kiks og revolutionerende unikum. Skønne Alicia Vikander er det kvindelige modstykke, mens også Jeffrey Wright forekommer komfortabel som pressens mand. Ja, og så er der jo Jude Law som Vladimir Putin. Det er et stykke indstuderet mesterklasse, der flugter præcis med den forestillingsevne om den yngre “zars” jagt på storhed.
“The Wizard Of The Kremlin” er en lang og til tider tung sag at brydes med. Den har naturligvis den politiske dagsorden, men det er nu ikke fordi, at den bliver snæver eller minimalistisk i sin fortælleform. Man kan sagtens se med uden at blive hægtet af, selvom man ikke lige skulle have udenrigspolitik som sin hobby. Man kommer ikke uden om, at Sovjetunionen som “institution” er af stor international bevågenhed, hvilket selvsagt også gælder for Rusland den dag i dag. Med forskellige nedslag holder den alligevel skorpen oven vande, eksempelvis da Boris Jeltsin bliver en ældre herre og vrøvler på tv. Genkendelige sekvenser fra datiden bliver således limen i fortællingen om en viljefast, karrierefokuseret mand og hans højre hånd.
Måske går filmen her nok ikke over i verdenshistorien som den mest underholdende og memorable. Som et ambitiøst værk mellem seriemordere, monstre, biljagter og superhelte, så falder den på et fint sted for at lette overgangen mellem retterne.
