Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Brasilianske Fil...
Tyskefilmdage, 1...
Scificon Afvikle...
Berlinalen Nr. 7...
Franske Filmmand...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Dobbeltspil
Dobbeltspil billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

Ustoppelig (Blockbuster)

2. august 2026 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar

Ustoppelig (Blockbuster) billede

Så har man set det med. En animationsfilm med en kræftcelle i hovedrollen. Det kan lyde voldsomt og noget, som ikke er for børn. Tværtimod, men det, som ikke er for børn, er det indviklede sprogbrug og komplicerede indre kropslige univers.

En sommer hvor Norge kom på verdenskortet. Selv for amerikanerne, som normalvis kun kan finde vej til den nærmeste McDonald’s. Alt handlede om Haaland og jubelscenen, hvor forsamlingen sidder og mimer robåd til næsten slaviske rytmer fra en tromme. Norge havde såmænd allerede forinden VM-slutrunden i fodbold markeret sig internationalt med en gylden Oscar-statuette for bedste udenlandske film i form af “Affektionsværdi”, men en anden film gik lidt mere ubemærket hen, selvom den så afgjort har et vigtigt budskab og tema. En norsk animationsfilm såmænd. Hov hov, “Spermageddon” var altså fra sidste år. Det er naturligvis “Ustoppelig”, jeg tænker på. Den kan nu ses der, hvor du køber streaming.

Den udkom i de danske biografer nærmest samtidig med “Dragens Vogter” og med snarlig udsigt til mere Toy Story og Minions, så var “Ustoppelig” en anelse under radaren. Som nævnt med et særdeles vigtigt tema, men måske i sidste ende ikke lige så spiselig for børn og unge, hvis man er på jagt efter skør underholdning og billige grin. “Ustoppelig” handler nemlig om en kræftcelle, der ikke er ret god til at være celle i det hele taget. Kaja hedder cellen, og hun ved slet intet om kræft og ej heller at hun er på vej til at udvikle sig til en ond en af slagsen. Hun døjer selv med det altoverskyggende issue, at hun ikke kan finde ud af at dele sig, og derfor bliver hun også sorteret fra, da tropperne skal på mission i stakkels 10-årige Eriks krop.

Desværre har Erik kræft, og vi følger primært handlingen inde i hans krop. Det er herinde at de yngste seere skal stifte bekendtskab med celler, bronkier, enzymer, molekyler, lymfer og mange andre biologiske betegnelser. Det kræver noget guidance skulle jeg mene, for hele præmissen er indirekte, at vi følger skurken som vores hovedperson. Erik bliver ikke brugt til meget andet end at være rammen, selvom han naturligvis er hårdt ramt. Det er Kajas rejse, der er det centrale. Som den “uduelige” celle hun er, forvilder hun sig også ud af Eriks svulst, og “god” som hun er, så redder hun et enzym, der er kommet i vanskeligheder. Fra “Ustoppeligs” perspektiv, så ved enzymerne godt, at de er “de gode”, mens kræftcellerne tror, at de er på en ophøjet stor mission. Hvis man som barn ikke har viden om dette, så har man svære betingelser for at finde hoved og hale i sammenhængen. Mantraet om, at kræft ikke er for børn, får pludselig mere end én betydning.

Kaja ved således ikke, at det er godt for hver gang, hun fejler. Isoleret sammen med General Abel (ja, det hedder det enzym, som hun får reddet), rejser hun uvidende rundt med chance for skade for Eriks krop. Abels mission er naturligvis at få stoppet Kaja, men det er ikke så lige til. Begge ender de dog i en situation, hvor de er nødt til at samarbejde for overhovedet at komme tilbage til Eriks krop, og med tiden får Kaja indsigt i, hvad det vil sige at være en celle og bo i en syg krop. “Ustoppelig” er på sin vis et informativt værk omsat til nuttet animation. Her er ikke “falde på halen”-humor og overgjorte gakkede løjer. Hertil er sammenhængen alt for alvorlig, men filmen kan så til gengæld noget andet. Den viser sit bud på, hvordan det er at være et sygdomsramt barn med hospitalsindlæggelser og et rend af læger omkring sig. Den viser også et nogenlunde sobert bud på, hvad der foregår inde i den syge krop. Jeg kan til syvende og sidst ikke se bort fra, hvor svær tilgængelig den er i sit sprog og kroppens indre. Det er på alle måder et uvant univers og selvom det er modigt og forfriskende, så vil jeg skønne, at den primære målgruppe nok vil sidde og sige “hvad skal de?”, “hvad siger de?” og “hvor er de på vej hen?”, hvis ikke de har en voksen tilpasset voiceover klar ved sin side.

Titel: Ustoppelig (Blockbuster)
Original Titel: Ustoppelig
Premieredato: 27. august 2026
Instruktør: Martin Lund
Skuespillere: Josefine Ellefsen, Morten Brovn, Merete Mærkedahl, Valter Ekander Munch, Esben Dalgaard Andersen, Elisa Lykke, Charlotte Bøving, Szhirley Rokahaim, Christian Damsgaard, Annevig Schelde Ebbe, Malte Milner Find, Rasmus Hammerich
Spilletid: 86 min.
Selskab: Storm Films, Beside Productions, Mediefondet Zefyyr, 2026
Genre: Tegne- og animationsfilm
Streaming service: www.blockbuster.dk
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films
copyright: Storm Films


banner
Overskrift Højre Block
Ustoppelig (Bloc...
The Odyssey
Return To Silent...
If I Had Legs I’...
En Kage Til Præs...
Sirât (Blockbuster)
Vaiana
Lille Amélie (Bl...
Calle Málaga
Minions & Monstre



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...