Skriv en kommentar
8-årige Aurora er overbevist om, at der bor et monster under hendes seng. Den giver hendes forældre (spillet af danske Caspar Phillipson og Line Kruse) ikke meget for, og afviser hendes bekymring. Under sengen er der i deres optik intet andet end “dust bunnies”, som vi på dansk forstår ved nullermænd. Forældrenes naivitet skal dog komme til at koste dem dyrt, og en forskræmt Aurora har nu kun en mystisk nabo at sætte sin lid til. Også her får vi et dansk islæt, da ingen ringere end Mads Mikkelsen spiller denne halvskumle guy next door. Han er, som han er, men vigtigst af alt, så tror han ganske vist på monstre.
Alt dette ved Aurora, for hun har selv set ham dræbe en drage i Chinatown en aften, hvor hun listede efter ham. Aurora skal dog lige skabe kontakten til den stilfærdige og anonyme eneboer. Det tænker hun, at hun bedst opnår ved at løbe med en kirkeindsamling, hvorfra hun bruger pengene som betalingsmiddel til at hyre naboen, som blot kaldes 5B, da det er lejligheden, han bor i. Han afviser i første omgang Aurora, men hun er ikke sådan at slippe af med. Vores egen Mikkelsen må i arbejdstøjet og gå Chuck Norris på truslen under sengen - ja, og andre dertil kommende trusler.
Instruktør Bryan Fuller får hermed afviklet sin allerførste spillefilm, som ikke lige er sådan at definere. Altså handlingen er forholdsvis ganske ligetil, men jeg er noget mere i tvivl om målgruppen. Vores egen Mads involverer sig i nogle ganske voldsomme actionscener, når fjenderne står i kø. Samtidig har vi et omdrejningspunkt som er en blot 8-årig pige (Sophie Sloan - i øvrigt med “mor” Line Kruse som sin vejleder til rollen), der klarer at spille både handlekraftig på egen hånd, men også skræmt og dybt afhængig af sin nye værge i opgangen. De menneskelige fjender skyder med skarpt, mens monstrene minder lidt om skabningerne fra “Where The Wild Things Are”. Prædikatet er tilmed actiongyser, så hvem er filmen egentlig henvendt til? For uhyggelig til børn, men for pussenusset alligevel til et modent publikum. Alt imens jeg pusler med denne detalje, så kunne man jo også tage udgangspunkt i sig selv, og spørge om man var underholdt undervejs…
Jo, såmænd. “Dust Bunny” er ganske fornøjelig, men fra mit perspektiv hverken uhyggelig eller sindsoprivende. Der kan noget at se Mads Mikkelsen i en international rolle, hvor han ikke indeholder gennemgående alvor og seriøsitet. “Dust Bunny” er en tempofyldt fabel med udgangspunkt i en klassisk angst forbundet med barnesind ved sengetid. Aurora ender ikke overraskende med at blive 5Bs assistent. Et venskab og samarbejde opstår og historien udvikler sig. Det var ikke så svært at gætte. Man kan ikke helt lade være med at lade tankerne lede hen på “Leon”, hvor Jean Reno tager Natalie Portman under vingerne, da hun også mister sine forældre. Her er dog mere gak og løjer. Sådan en film, som man hygger sig med via en enkelt visning, og så nok ikke vender tilbage til igen. Som dansker kommer man ikke uden om, at man skal se den for Mads Mikkelsens samspil med skønne Sophie Sloan - og Sigourney Weaver, der jo også kender til monstre, såmænd.
