





Skriv en kommentar
Instruktør Will Gluck er ikke ukendt inden for romantiske komedier. Han har blandt andet haft succes med ”Easy A” og ”Anyone But You”, og nu har han kastet sig over et noget anderledes koncept, hvor sex for singler kun er lovligt én enkelt nat om året. Det er med andre ord årets mindst romantiske aften.
Owen (Callum Turner) er lige blevet dumpet af sin kæreste, mens den håbefulde romantiker Allie (Monica Barbaro) stadig leder efter mere end bare et one-night stand. De er måske de eneste to singler i byen med det ønske. Da de mødes, er kemien mærkbar, men en række fejltagelser og misforståelser komplicerer natten og holder dem adskilt. Mens de begge haster både mod og væk fra hinanden på kryds og tværs af byen, opdager de måske, at det, de ønsker sig allermest, er tættere på, end de tror.
Hele idéen er både sjov og creepy på samme tid. Det er formentlig tænkt som et satirisk take på, hvor meget regeringen kan overvåge os, kontrollere vores liv og bestemme, hvad vi må og ikke må. Konceptet er sjovt, men også temmelig skræmmende, hvis man tænker nærmere over det. Problemet er, at filmen ikke for alvor interesserer sig for de spørgsmål, den selv rejser. Selv præmissen har gevaldige huller.
Udgangspunktet er ellers ganske simpelt. Hvis sex kun er tilladt én nat om året, bliver aftenen nærmest det stik modsatte af romantisk, fordi alle er under et enormt pres for at finde nogen NU. Det kunne have været en ret sjov satire over moderne dating- og hookup-kultur, hvis filmen havde turdet gå længere med idéen. I stedet er den mere interesseret i at udsætte sine hovedpersoner for den ene vanvittige situation efter den anden for at skabe komikken.
Heldigvis fungerer Monica Barbaro og Callum Turner ganske fint sammen, og deres kemi er en stor del af årsagen til, at filmen stadig er charmerende. Man ved stort set fra begyndelsen, hvor historien ender, selvom de begge først forsøger sig med det hurtige fix, desperat prøver at skaffe et kondom til 200 dollars og lidt for sent opdager, at deres valgte partnere måske ikke er helt normale. Owen og Allie virker nærmest som de eneste to nogenlunde fornuftige mennesker i hele New York.
”One Night Only” fungerer derfor bedst, når man ikke tænker alt for meget over den verden, den foregår i. Som romantisk komedie er den både charmerende og underholdende, især takket være Barbaro og Turner, men som satire tør den aldrig rigtig udforske de mange interessante – og temmelig skræmmende – spørgsmål, dens egen præmis lægger op til. Det er en skam, for der gemmer sig en langt skarpere film under alle misforståelserne og den romantiske galskab. Som den står, er det en hyggelig og ganske morsom tur gennem årets mindst romantiske nat – så længe man kan ignorere alle de røde flag undervejs.

