Skriv en kommentar
Senest kunne man opleve “Frankenstein” på Netflix i skikkelse af Jacob Elordi som skabningen, der blev vakt til live igen. Derfor var der på papiret også ganske store forventninger om noget tilsvarende storhed, da man første gang kunne lægge øjne på Maggie Gyllenhaals “The Bride!”. Her var der mere Frankenstein at byde på bare lige med det sigte, at den navnkundige skikkelse skulle glide lidt i baggrunden, så bruden kunne komme til at shine.
Lad mig bare sige det, som det er. Sidstnævnte er sådan set opfyldt, men så stopper legen også der. Med et stjernecast bestående af den nylige Oscar-vinder Jessie Buckley og ligeledes Oscar-vinder fra 2010 Christian Bale i de altoverskyggende hovedroller samt et support af Annette Bening, Peter Sarsgaard, Penelope Cruz, Zlatko Buric og brormand Gyllenhaal (Jake), så kunne man på papiret sagtens forestille sig, at noget grandios var under opsejling. Jeg bliver dog tabt allerede i første sving.
“The Bride!” handler ikke overraskende om den omflakkende “Frank”, der har været i live i et århundrede anno 1936, men savner en partner og opsøger derfor en alternativ læge (Bening), der overtales til at skabe en brud ud fra et lig, der vækkes til live igen. Valget falder på Ida, der er kommet af dage efter en konfrontation med en magtfuld kriminel. Ida opførte sig provokerende og direkte konfronterende over for sin morder, og i filmens indledning - første sving - ser vi hvorfor. Her dukker Frankenstein-forfatter Mary Shelley op (i skikkelse af samme Buckley) og fortæller, at hun har en tillægshistorie til sin klassiker, men den er svær at få ud, når hun ikke længere er i live. Derfor må hun besætte Ida, og på den måde udleve sin fortsættelse af historien om monsteret.
Jesus, for en gang vås. Gyllenhaals vision er kejtet og kikset, og virker totalt malplaceret i Chicago anno 30’erne. Monstrene gennemlever en aparte kærlighedshistorie, som på sin vis er fint portrætteret. Problemet er bare de irrationelle sidehandlinger og rammer for forholdet mellem monstret og det kvindelige ditto. “Frank” er integreret og slet ikke til en side ud over sit sammensyede korpus. De er meget moderne og kører en dialog, som er lige smart nok. De fortæller også vittigheder til det lokale politi, stepdanser og agerer truende med råberi og udrakte tunger. “The Bride!” bliver simpelthen en bagatelliseret størrelse på ingen tid og som samlet værk ryger den på hylden for uinteressante anliggende. Hvad i himlens verden har Gyllenhaal tænkt? Er der virkelig et produkt, som hun selv er stolt af eller overhovedet selv gider at se? Se alle andre Frankenstein-film end denne. Den er decideret myteødelæggende.
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/IhgcUArO3Uo?si=p3dd5YWzvsTVZ6An" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share" referrerpolicy="strict-origin-when-cross-origin"
