Skriv en kommentar
Der er få instruktører i filmhistorien, som har sat et større aftryk på blockbuster-genren end Steven Spielberg. Med klassikere som "Jaws", "E.T.", "Jurassic Park", "Schindler's List" og "Saving Private Ryan" har han gennem årtier bevist sin evne til at kombinere spektakel med stærk historiefortælling. Derfor er forventningerne naturligvis høje, når en ny Spielberg-film rammer biograferne. Desværre er "Disclosure Day" ikke blandt instruktørens stærkeste værker.
To mennesker bliver kastet ud i jagten på sandheden om deres fortid. Vejrværten Margaret Fairchild (Emily Blunt) og cybersikkerhedseksperten Daniel Knellner (Josh O'Connor) kender ikke hinanden, men bliver alligevel forbundet af en række mystiske hændelser. Samtidig må de kæmpe mod den hemmelige organisation WARDEX, der vil gøre alt for at forhindre sandheden i at komme frem. For nogle hemmeligheder er åbenbart for farlige til at blive afsløret.
"Disclosure Day" er uden tvivl en teknisk imponerende produktion. Spielberg demonstrerer endnu engang sin evne til at skabe store billeder, spændende sekvenser og en film, der føles som en blockbuster i klassisk forstand. Problemet er blot, at filmens centrale konflikt er så simpel, at den har svært ved at bære den lange spilletid.
Historien trækkes ud gennem en række jagter, flugter og konfrontationer, som sjældent tilfører nye perspektiver eller udvikler karaktererne nævneværdigt. Selvom både Emily Blunt og Josh O'Connor leverer solide præstationer og har flere mindeværdige øjeblikke undervejs, får deres karakterer aldrig den nødvendige dybde. Publikum får konstant nye mysterier, evner og konspirationer præsenteret, men filmen tager sig sjældent tid til at udforske dem ordentligt.
Filmens største problem er måske, at den aldrig helt beslutter sig for, hvilken historie den ønsker at fortælle. Er det et science fiction-mysterie, en konspirationsthriller, en fortælling om tabte minder eller en historie om kontakt med fremmede livsformer? "Disclosure Day" forsøger at være lidt af det hele, men ender med ikke for alvor at gå i dybden med nogen af delene. Resultatet er en fortælling, hvor spørgsmålene hober sig op hurtigere, end svarene kommer.
Flere af filmens afgørende begivenheder kræver samtidig, at publikum accepterer en række regler og beslutninger, som enten aldrig forklares eller direkte udfordrer filmens egen logik. Det gør det svært at investere sig i mysteriet, fordi man ofte sidder tilbage med følelsen af, at filmen springer over de mest interessante forklaringer til fordel for endnu en jagtscene.
Når publikum ikke får en stærk følelsesmæssig forbindelse til karaktererne, mister de mange konflikter og actionsekvenser hurtigt deres effekt. På trods af filmens store ambitioner og imponerende produktion føles oplevelsen derfor overraskende hul. Man kan mærke potentialet i historien, men filmen formår aldrig at samle sine mange idéer til en tilfredsstillende helhed.
"Disclosure Day" er langt fra en dårlig film, men den er heller ikke den Spielberg-blockbuster, man kunne have håbet på. Hvor instruktørens bedste værker kombinerer spektakel med stærke karakterer og mindeværdige historier, ender denne film som en langstrakt og ujævn oplevelse, der efterlader flere spørgsmål end svar.
