Skriv en kommentar
At Nordisk Film har en central position i dansk film har de fleste filminteresserede danskere nok en fornemmelse af. Og efter gennemlæsning af dette inspirerende værk lades man ikke i tvivl. Til tider VAR Nordisk Film ganske enkelt dansk film.
Især stumfilmsæraen granskes i bogen. Og med god grund. For det var netop i årene
1911 til 1916, at Nordisk Film eksploderede i vækst med 1914 som året for den kvantitative rekord på 143 producerede spillefilm. Nordisk Film var på dette tidspunkt et verdensomspændende selskab med kontorer i bl.a. New York og Wien.
Lisbeth Richter Larsen og Dan Nissen gennemgår på eksemplarisk og præcis vis de hundrede år i bogens indledende kapitel. I de efterfølgende kapitler laves så mere tidstypiske nedslag, hvor eksempelvis Michael Schröder kigger på manuskriptskrivningen i stumfilmårene, David Bordwell argumenterer for, at den teatralske tableau-tradition var langt mere kompleks end hidtil antaget, Casper Tybjerg tager sig af tiden under Besættelsen (som sikkert overraskende for en del læsere faktisk var ganske gode år for Nordisk Film), alt i mens Peter Schepelern på altid læseværdig vis nuancerer Erik Ballings betydning for Nordisk Film specifikt og for dansk film generelt.
Flere af forfatterne tillader sig at være kritiske overfor selskabet og dets film. Det er således befriende læsning, når Richter Larsen og Nissen fastslår, at Nordisk Film altid har ladet andre selskaber og institutioner om at finde nye retninger indenfor filmkunsten. Påstanden kan med rette diskuteres, men det er bestemt en relevant diskussion og beundringsværdigt at forfatterne medtager den i en bog, som ellers hurtigt kunne være blevet en ren hyldest til Nordisk Film.
Teksterne i bogen er oprindelig givet som mundtlige oplæg ved to seminarer om Nordisk Film, der blev holdt på Det Danske Filminstitut i 2006. Styrken ved dette er, at emnet angribes fra flere perspektiver; filmhistorisk, sociologisk, personhistorisk, æstetisk og institutionel. Derved kommer bogen rigtig godt rundt om ikke bare selskabet Nordisk Films historie men den bredere danske filmhistorie. Især Ib Bondebjerg formår at trække fine linjer til andre danske filmselskaber i sin gennemgang af realismen som stilart hos Nordisk.
En hage ved bogen er dog gentagelserne, som der er lidt for mange af. Det gør ikke så meget, hvis man blot læser et kapitel i ny og næ, men læses bogen fra ende til anden, irriterer det læseren unødvendigt. Lidt større redaktionel indsats ville have afhjulpet problemet. Formen fejler ellers intet. Teksterne er kyndigt oversat til engelsk af Catherine Studgarth og Kristine Howkins Lange, og bogen har et lækkert, stort format med mange indbydende fotos, som er slået stort op.
Er man til velskrevet, dansk filmhistorie (med internationalt tilsnit), så er denne bog stedet at starte.
