Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

15 Minutes

1. april 2001 af Jesper Rosenberg Antonsen

4 stjerner Skriv en kommentar

15 Minutes billede

2 østeuropæere er kommet til USA - og nu går jagten ind på berømtheden

Emil Slovak (Karel Roden) og Oleg Razgul (Oleg Taktarov) har siddet i fængsel i deres respektive lande i det østlige Europa. Nu har de taget den lange vej til Usa, hvor deres plan er at opsøge deres makker fra det kup de lavede. Han skulle nemlig have taget pengene med til USA. De 2 kommer ud fra lufthavnen og ender i New Yorks centrum. Oleg er fuldstændig vild – det er nøjagtig som han havde set det på film. Han har en hemmelig drøm om at blive en berømt filminstruktør. Han stjæler derfor et videokamera i den første elektronikforretning de kommer forbi, og han begynder nu at filme alt hvad de 2 laver.

Det første de gør er at opsøge makkeren, men det viser sig at han har brugt alle pengene på sig selv og konen. Det var dumt gjort, og de må nu begge betale med livet. Ikke nok med at Oleg optager mordene på video, så bliver det også overværet af den illegale indvandrer Daphne Handlova (Vera Farmiga). Vores 2 venner sætter ild til makkerens lejlighed for at skjule sporene. Brandmanden Jordy Warsaw (Edward Burns) fastslår hurtigt at der er tale om en påsat brand, og han får allernådigst lov til at samarbejde med den kendte New York politimand Eddie Fleming (Robert De Niro).

Vores 2 østeuropæiske venner har i mellemtiden indlogeret sig på et hotel, hvor de i fjernsynet kan se at de er efterlyst. Samtidig ser de et ældre TV-program med Robert Hawkins (Kelsey Grammer). De finder ud af lidt om det amerikanske retssystem, og tror de har regnet det hele ud nu. De vil myrde og plyndre indtil de bliver fanget og derefter påberåbe sig sindssyge.

Hvordan det går med alle personerne i filmen må I selv finde ud af ved at se filmen. En ting skal I dog vide: Meget af filmen ses gennem Olegs videokamera, og det er til tider ret forvirrende og irriterende. Det giver et meget sløret billede, og man ser tydeligt at Oleg ikke er vant til at håndtere et kamera. Dog skal han have den ros at han har sans for detaljer. Men vær forberedt på mærkelige optagelser og en underlig underlægningsmusik. Det er først langt henne i filmen man føler at der opstår en sammenhæng mellem filmen og musikken. Synd for det er faktisk en god film.

Robert De Niro spiller hovedrollen som den kendte politimand. Han spiller som sædvanlig helt suverænt. Han har fået den tvivlsomme ære at spille overlegen betjent, men han gør det rigtig godt. Han spiller også godt sammen med Edward Burns, og man kan rigtig fornemme hvordan deres venskab udvikler sig efterhånden som man kommer længere frem i filmen. Det ender da også med at Robert De Niros rolle bliver helt menneskelig – specielt en scene hvor han vil fri til sin kæreste, i øvrigt spillet af Melina Kanakaredes, viser at vi alle er mennesker.

Også stor ros til Karel Roden og Oleg Taktarov som spiller de to kriminelle østeuropæere. De formår begge at fremstå som rablende psykopater, og alligevel skabe sympati for deres handlinger. Specielt Oleg Taktarov er en fryd at følge. Hans instruktør-drømme får en afgørende indflydelse på handlingen, og giver filmen et dejligt frisk pust af humor.

15 Minutes er en ganske god og underholdende film med gode mængder action. Hvis man kan se bort fra de til tider forvirrende indslag fra Olegs videokamera har vi her en god film, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Titel: 15 Minutes
Original Titel: 15 Minutes
Premieredato: 23. marts 2001
Instruktør: John Herzfeld
Skuespillere: Robert De Niro, Edward Burns, Kelsey Grammer, Avery Brooks, Melina Kanakaredes, Karel Roden, Oleg Taktarov, Vera Farmiga, John DiResta, James Handy
Spilletid: 120 min.
Selskab: Industry Entertainment, New Line Cinema, New Redemption, Tribeca Productions, 2001
Genre: Action
Link: http://www.15minutesmovie.com


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...