Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvis du forener coverbilledet med selve filmens titel, så er du næppe i tvivl. Hvis du stoler på din kløgt, så kan du dog ende med at blive temmelig skuffet, hvis du regner med at du bider negle eller gemmer dig bag sofapuden, når A Ghost Story ruller over skærmen. Der er nemlig overhovedet ikke tale om en gyserfilm, men derimod et uimodståeligt drama om sorg, fortvivlelse og ikke mindst eftertiden efter et dødsfald.
Kvinden (betegnet som M) elsker sin mand (betegnet som C). Vi får denne indsigt via nogle korte klip fra parrets liv. Kort inde i fortællingen ser vi så en havareret bil med C (Casey Affleck – Manchester By The Sea) siddende livløs bag rattet. Derefter må vi med M (Rooney Mara – The Girl With The Dragon Tattoo) til ligsyn og konstatere at hendes livs kærlighed ikke længere er iblandt os. Vi observerer en ulykkelig M forlade lighuset, men kameraet holder sit fokus på det tildækkede lig på rullebordet. Efter et par håndfulde sekunder alene kommer der, så at sige, liv i kludene og C rejser sig iført det hvide dækken af et lagen og stor filmkunst kan tage sin begyndelse.
Der er lige præcis sådan et spøgelse så ud i min barndom, og hvis man havde planer om at klæde sig ud som en ånd til fastelavn, så findes den gode gamle opskrift her. Klip to huller til øjnene og så er du ligesom i gang. Spøgelset rejser sig og konstaterer at ingen levende kan se ham. Han søger mod sit hjem, og tager permanent lokation her. Fra dette øjeblik har vi hele tiden spøgelset inden for rækkevidde, og vi ser ham følge en følelsesmæssigt tynget Ms mindste bevægelser, uanset hvad hun laver. En række lange seancer hvor M dels spiser og sover vækker en vis poesi i sin langtrukkethed. Hun er helt alene, tror hun, og da spøgelset ikke kan kommunikere, så er der så godt som ingen replikker tilbage i filmens sidste time.
Det er dog kun et billede på hvad der venter, for spøgelset er sat i totalt limbo af passiv venten. Faktisk fornemmer man hvordan årstiderne skifter, og til sidst mærker M at hun har brug for en ny start. Som en sidste gestus til huset, skriver M en lille seddel, som hun folder og stikker ind i en revne i dørkarmen. M flytter fra hjemmet og efterlader spøgelset i rammerne, og her udbredes den trøstesløse tid uden at kunne foretage sig noget, altså lige bortset fra at forsøge at få fingre i sedlen fra dørkarmen. Som et eneste alternativt brydningspunkt spotter vores spøgelse et lignende spøgelse i nabohuset. De kommunikerer via tanker og ganske som vores ”hovedperson”, så venter den anden ånd også på nogen. Tiden går, nye ejere kommer til, huset rives ned, kontorkomplekser etableres, stadig med vores afventende spøgelse som beboer.
Så rammer poesien igen via en form for selvmordsforsøg fra vores ånd. Som et flashback, time-loop eller tidens tand som går i ring ender vi i nybyggermiljøet, hvor der hamres pæle i præcis på det sted, hvor M og Cs hus med tiden ligger og med tiden sker der det usædvanlige at spøgelset bliver vidne til at M og C flytter ind. The Circle of Life indtræffer og pludselig står vi med to spøgelser… Det kan være at du er blevet helt rundforvirret nu, men fortvivl ikke. Når du får den visuelle oplevelse, så er der rig mulighed for at få lov til at tolke løs. By the way, den lille seddel fra dørkarmen kommer til at fungere som et memorabelt moment i stil med Bill Murrays hvisken i Scarlet Johanssons øre i Lost In Translation.
David Lowery har skabt et særdeles overraskende drama med A Ghost Story. Ideen med den udtryksløse og tavse spøgelse er simpelthen genialt. Filmen er et bevis på at det stadig er muligt at lave et originalt værk anno 2018, hvor man ikke kan pege på direkte pendanter til produktet. Jeg kan i hvert fald ikke lige på stående fod nævne andre film, hvor vi rent faktisk har en hovedperson som ikke har noget talt sprog og som intet reelt foretager sig. Og det er præcis dette som gør A Ghost Story så fantastisk. Bare ved at observere det lagenklædte gespenst påtager vi os dets følelser. Nogle seere vil måske hulke på spøgelsets vegne – når det nu ikke selv kan. Nogle vil måske blive vrede – når nu det ikke selv kan. Nogle vil måske finde optimisme – og bare nyde at have fået stillet en unik filmoplevelse til rådighed. Spøgelset vandrer ofte alene rundt i sit hjem, men jeg tildeler det altså fuldt hus og 6 velfortjente stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
