Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da Zulu Awards for nylig afholdt deres årlige fejring af underholdningsbranchens store og små celebs, synede Michael Madsens glanende ansigtsudtryk frem på skærmen som en lille del af en gemytlig mosaikintro af alverdens berømmede filmstjerner af dansk nedstamning. Den spøgefulde intro, der i øvrigt blev rundet parodisk af med et foto af en sliksødt storsmilende Michael Bjørnson aka det mere Hollywoodske Monetz, var et morsomt indspark til kategorien: bedste danske skuespiller og skuespillerinde.
Michael Madsen har vitterligt, som de fleste vel efterhånden ved, danske forfædre. Noget de danske medier sjældent lader os glemme, da de hver gang hans danske familienavn dukker op i en hvilken som helst sammenhæng, glædeligt og glubskt minder os om det. På film har hr. Madsen dog spillet alt andet end den nordiske fredelige, indestængte og reflekterende type. En værre Bad Ass er vel den etikette, som bedst resumerer hans protegerede filmiske karakter. Men hans skurvede bad boy attitude er ikke utvetydig, tværtimod så gemmer hans på overfladen rough and tough persona mere end ofte et godt og kammeratligt gemyt. Også i House in the Hills spiller han en sådan dobbelttydig karakter.
Babysitteren, der blev busted
Den unge skuespillerinde, Alex (Helen Slater), leger babysitter for en weekend i en overdådig luksusvilla, mens ejerne er ude og rejse. Hun er en hårdtarbejdende skuespillerinde, der kun har accepteret dette job for at tjene en ekstra skilling. Derforuden er det en oplagt mulighed for at få sig lidt efterstræbt sindsro og stilhed, så hun kan øve replikker til en kommende TV-serie. Ikke desto mindre bliver hendes sjælelige fred forstyrret, da hun finder ud af, at der for nylig er blevet begået et chokerende mord i huset lige ved siden af. Hendes stigende følelse af uro og ubehag bliver skærpet, da en påstående skadedyrsbekæmper, Mickey (Michael Madsen), banker på døren og gør sin generende entré. Lidt efter lidt sander den godtroende skuespillerinde, at Mickey er knap så pålidelig, som han lader ane, og et risikabelt scenario begynder nu at folde sig ud …
Tja, en fuldt uniformeret skadedyrsbekæmper (og det er en kendt sag, hvad uniformer gør ved kvinder) med et udforskende og farligt blik, der snart klæder dig frejdigt af med sine begærende, besiddende øjekast, snart fryser dig til is med sine stirrende, nådesløse øjne, flankeret af en lettroende, rådvild blondine (og det er en kendt sag, hvordan mænd har det med blondiner) med misundelsesværdige kropslige dimensioner samt både overgivende og trodsende mentale dispositioner … lyder det ikke umiddelbart som en rutineret optakt til en fuldlødig pornofilm? Jo, og der er da heller ingen tvivl om, at House in the Hills spiller på visse seksuelle tangenter, der ikke kan undgå at give smalne associationer til en fuldvægtig pornofilm. Kemien mellem Madsen og Slater er da skam også gloende på en ”ih, det er godt nok varmt, men jeg brænder mig ikke”-måde. De orale samt kødelige udvekslinger mellem dem trækker da den samlede spændingskurve op ad, om end den aldrig når orgasmiske højder, so to speak.
Begge spiller godt og lystigt, men manuskriptet giver dem ikke just meget at rive i. Manusset er nemlig ligeså afmattet som en maratonløber ved målstregen, ligeså tamt som et indespærret dyr i en zoo og ligeså blegt som en fuldblods albino. Til tider flader historien så meget ud, at overtegnede havde mere end almindeligt svært ved at holde øjnene åbne og opmærksomheden opskærpet. Zzz, zzz, zzz.
En stærkt frembrusende kitschet lune dræner derudover filmen for al form for seriøsitet, og når den til gengæld heller ikke smører grinemusklerne ordentligt ind, bliver man meget hurtigt meget træt af dens genbrugte skælmerier og den fremtvungne humor. Jeg fangede mig selv i at spejde efter uret mere en gang, og dette er aldrig et betryggende tegn - slet ikke for en påstået thriller. Man klukker da svagt et par gange, som når naboen afslører sin sande drabelige identitet, man spærrer da tilmed øjnene op en enkelt gang, når en hed elskovsscene udspiller sig og klør sig lidt i nakken over villaens mandlige og meget usympatiske ejer og hans forsmåede kone. Men det er slet ikke nok til at garantere en signifikant filmisk oplevelse.
Plottet har da et par semi-interessante es i ærmet, men de bliver indført på en virkelig klumpedumpet måde, at filmen allerede for længst er dejset om, når disse ubehændige twists bliver skudt ind. Dette bevirker beklageligvis, at filmens 88 minutter kommer til at føles meget laaange. Tik tak, tik tak, har et minut virkelig hele tres sekunder? - spørger man sig selv flere gange undervejs.
Ikke engang Madsens danske afstamning kan mildne denne anmelders domsafsigelse – blot 2 ** herfra.
DVD´en indeholder intet ekstramateriale.
Another World Entertainment.
