Efter et par halv-tamme animationsfilm er franske Luc Besson tilbage med en ’rigtig’ spillefilm, dog stadig med rødder i animation, eller rettere tegneserier. Besson har nemlig kastet sig over Jacques Tardis tegnede historier om Adèle Blanc-Sec, der løser mærkværdige mysterier i Paris anno 1910.
”Adèle and the secret of the mummy” hedder filmen, der netop har fået dansk dvd premiere.
I filmen møder vi den handlekraftige Adèle Blanc-Sec, der netop er hjemvendt fra en farefuld tur til Egypten. Med sig har Adèle en mystisk mumie, der muligvis gemmer på en hemmelighed, der kan redde hendes lammede søster fra døden. Samtidig er en millionårgammel flyveøgle udklækket på naturhistorisk museum, til stor undren for museets videnskabsmænd. De to historier er naturligvis forbundet med hinanden, og Adèle bliver hurtigt kastet i et vildt eventyr i de parisiske gader og stræder.
Lad det være sagt med det samme, at denne anmelders kendskab til Jacques Tardis originale tegneserier fra 1970’erne stort set er ikke-eksisterende. Fordelen ved dette er naturligvis, at filmen vurderes på egne præmisser og uden at skulle holdes op i mod det originale forlæg. På den anden side så vil fans af tegneserien næppe bryde sig særligt meget om filmatiseringen, da filmen, ifølge personlige kilder i tegneserieverdenen, ikke har meget med Tardis historier at gøre.
”Adèle and the secret of the mummy” er da mildest talt også en ret rodet affære, hvor de mange plottråde og sidehistorier til tider falder over hinanden. Filmens røde tråd, historien om Adèles ønske om at redde sin søster, formår ikke at holde filmen samlet, hvilket resulterer i en dalende underholdningsværdi.
Skuespillet ligger til gengæld et pænt stykke over gennemsnittet. Louise Bourgoin er charmerende som Adèle, mens en nærmest uigenkendelig Mathieu Amalric, leverer en lille sjov birolle som den Moriaty-lignende skurk Dieuleveult. Desværre bliver Amalrics karakter kun brugt ganske lidt, hvilket er synd og skam, da rollen fremstår som en af filmens mest interessante karakterer.
Dét der alligevel hæver filmen op over middel er uden tvivl Hugues Tissandiers smukke scenografi, Thierry Arbogasts flotte fotografering og ikke mindst Olivier Bériots klassiske kostumer. Paris anno 1911 er fremragende genskabt, og billederne er ikke mindre end en sand fryd for øjet.
”Adèle and the secret of the mummy” er altså en film der teknisk set hører til toppen af poppen. Desværre kan man ikke sige det samme om historien og manuskriptet, der farer vild i unødvendige sidehistorier og fjollede plottvists. Det kunne have været en virkelig god film, som kunne have leveret solid underholdning til hjemmebiffen. Desværre taber Luc Besson bolden, og filmen falder til jorden med et brag. En flot men rodet oplevelse.
Der er desværre intet ekstramateriale til ”Adèle and the secret of the mummy”.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film