Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvis man siger Oscar-nomineret filmatisering af berømt roman anno forrige uddeling, så vil tankerne nok dvæle omkring Victor Hugos Les Miserables. Men faktisk var en næsten lige så kendt roman-filmatisering også med i opløbet om de gyldne statuetter. Og det blev faktisk også til en sejr i kategorien for bedste kostume design. Navnet er Anna Karenina, som er en pompøs kærlighedsfortælling for alle pengene. Leo Tolstojs klassiske værk blev desuden nomineret i 3 andre kategorier i form af Joe Wrights film med Keira Knightley i hovedrollen.
Det er i øvrigt tredje gang at Wright og Knightley arbejder sammen, hvilket nemlig også var tilfældet i Soning og Stolthed & Fordom. På rollelisten i Anna Karenina finder vi også bærende kræfter som Jude Law (Tilbage Til Cold Mountain), Aaron Taylor-Johnson (Kick Ass), Matthew Macfadyen (Jordens Søjler) og Kelly Macdonald (Boardwalk Empire), mens der også er blevet en lille plads til Emily Watson som danskerne lærte at kende i Lars von Triers Breaking The Waves samt Alicia Vikander som hyggede sig med Mads Mikkelsen i En Kongelig Affære.
Anna Karenina er et russisk drama om hvordan livet kan ændre sig, når man tillader sig at stille spørgsmål ved definitionen af kærlighed, lykke og ægteskab i de finere russiske kredse. Denne version er et udstyrsstykke af rang. Ganske detaljefuld og fuld af farver så at sige. Er vi inden døre i et hyggeligt miljø, så vrimler det med varme røde og brune nuancer. Og står vi og fryser røven ud af bukserne på en iskold togperron, så er vi i et skær af tindrende hvidt og skarpe lyseblå farver. Alene visuelt er Anna Karenina guf for øjet. Det er svært andet end at drages af universet.
Dog gør farvespillet og de fine kasketter, høje hatte og overdådige kjoler det ikke alene. Det kræver også at der er en fortælling som er værd at bruge tid på. Med så høj en status som Anna Karenina har i den literære verden, så er basis i hvert fald på plads. Men nu er det ikke filmatiseringer af Anna Karenina vi mangler. Dem er der så rigeligt at. Næ, spørgsmålet er nærmere om der var behov for endnu en, og om den så formår at skille sig ud. Her tænker jeg udelukkende på underholdningsværdi. Tja, den er sådan lidt en blandet fornøjelse, for der går sådan delvist lidt musical i løjerne, i form af rytmik og marchlignende tilstande. Det klæder ikke umiddelbart et værk som skal være troværdig i sin dramatik. Der er heller ikke meget nærvær at spore i Keira Knightley, som ellers skulle forestille at bære filmen. Det er ikke tilfældet, for det er faktisk de mandlige roller/skuespillere som stjæler al opmærksomhed, når det gælder om at være interessante. Det er kun et problem ud i at dette jo er en film med en aldeles meget tydelig profil i forhold til sin hovedkarakter, som dog blegner i dette selskab.
Derfor bliver Joe Wrights udgave af Anna Karenina også sådan lidt en uforløst størrelse. Der er passion og lidenskab, men det store fængslende drama udebliver. Anna Karenina ender også med at føles ganske lang af samme årsag. Filmen placerer sig ganske vist på bagdelen, men mellem to stole, og jeg kan ikke være bekendt at tildele mere end 3 stjerner.
Der er ganske meget ekstra materiale på skiven. Her kan du dykke ned i alt fra historikken til kostumerne. Kunsten at overføre et stort bogværk til film samt at forvandle Keira til Anna. Du kan også se slettede scener samt vælge kommentatorspor. Du kan følge Joe Wright på settet og lære mere om den berømte kærlighedsroman. Ganske omfattende og grundigt bonus materiale, må man sige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
