Skriv en kommentar
Når man hører navnet Brandon Cronenberg er det svært ikke at lade tankerne flyve mod David Cronenberg (Fluen, A History of Violence), den canadiske instruktør der de sidste mange år har givet os adskillelige klassikere indenfor gyser og science fiction genren. Brandon Cronenberg er sønnen der netop står klar med sin debutfilm AntiViral, en film der på alle måder bærer præg af at være relateret til David Cronenberg. Filmen foregår i en nærfremtid hvor vores besættelse af de kendte har nået nye ekstremer, hovedpersonen Syd March arbejder i den forbindelse på en klinik der sælger modificerede sygdomme. Det specielle ved sygdommene er at de stammer fra kendte mennesker og er blevet modificeret så de ikke længere kan smitte. Syd March stjæler disse sygdomme ved at sprøjte dem ind i sin egen krop med det formål at videresælge dem, indtil han en dag kommer i kontakt med en yderst farlig virus og et omfattende komplot der ligger bag.
Stilligt og sterilt
AntiViral er en flot film med sit helt eget unikke præg. Der gøres brug af lige lodrette linjer, hvide rum og symmetri, det giver et meget sterilt look der samtidigt står i en meget skarp kontrast til filmens mere groteske øjeblikke. Forvrængede menneskekroppe blandet med maskineri og organisk væv der omslutter fysiske genstande. Filmen har generelt et meget kontrastfyldt og unikt look der på sin vis fungere som en hyldest til tidlige David Cronenberg film såsom VideoDrome (1983) og den mindre kendte Blodbrødre (1988). Brandon Cronenberg sætter dog også sit eget præg på filmen i form af det stilige og symmetriske look, der hovedsageligt dominerer den visuelle side. Det hele spiller meget fint sammen med filmens temaer og giver filmen en ret ubehagelig kant der kun forstærkes af de mange nærbilleder af kanyler der gennemtrænger hud. Det er et som et hospitalsbesøg der er kørt helt af sporet, alt andet end en behagelig oplevelse.
Hvor vil vi hen?
Det stiliserede look, kombineret med en bevidst overfladisk behandling af karaktererne gør desværre at AntiViral bliver en distanceret affære. Det er svært at komme ind under huden på filmen og budskabet virker som følge deraf en anelse overfladisk. Caleb Landry Jones spiller fortræffeligt i sin rolle som Syd March men han forbliver todimensionel det meste af vejen. Filmen tager udgangspunkt i hele problemstillingen omkring vores besættelse af de kendte og tager den ud i ekstremerne, hvor vi i stedet for at tilbede de kendte nu lader os smitte af deres sygdomme for at være tættere på dem. Det er åbenlyst at meget af filmen skal ses som satire og stiller tingene lidt på kanten med et spørgsmål om at vi måske er lidt for besatte af de kendte men filmen kommer aldrig længere end dette. Den føltes en smule distancerende og det er svært at komme under huden på problemstillingen, hvis man vælger at se filmen som en sci-fi film. Ser man den som en thriller fungerer den i og for sig fint nok, selvom de overfladiske sci-fi elementer hele tiden hænger tungt over filmen. Som en debut film er det et imponerende værk og man kan formentligt forvente store ting fra Brandon Cronenberg, ambitionerne mangler bestemt ikke, men AntiViral synes dog helt klart at mangle det sidste pift. Det er en spændende, omendt distancerende, thriller der har sin helt egen specielle atmosfære, man skal dog helst ikke forvente for meget mere end det. Kan det lade sig gøre vil man formentligt kunne finde en del charme og væmmelse i AntiViral og det er vel i sidste ende en god ting.
Another World Entertainment.
