Skriv en kommentar
Arn Magnusson bliver født i 1150 som søn af stormanden Magnus og hans hustru Sigrid. Han bliver opdraget af cisterciensermunkene ved Varhem kloster i Västra Götaland og får her den bedste uddannelse, Europa på det tidspunkt kan præstere. Som 18-årig vender Arn tilbage til den fædrene gård, hvor han for første gang møder kvinden, lysten og kærligheden i form af Cecilia med det resultat, at han dømmes af kirken til at gøre bod som tempelridder i det Hellige Land. Cecilia sendes til et afsidesliggende kloster, hvor hun skal være nonne. Separationen får dem begge til at tvivle på Gud og Guds godhed. Men en ting tvivler de aldrig på – at de en dag skal mødes igen.
Arn – Tempelridderen er baseret på Jan Guillous berømte saga om den svenske korsridder Arn Magnusson.
En film der har fået store overskrifter allerede inden den blev færdig. Dels på grund af prisen, som angiveligt skulle være 210 millioner kr, altså Skandinaviens dyreste film indtil nu, dels pga. at Sveriges Radio, som stod bag en del af støtten til filmen, valgte at bakke ud, inden filmen blev færdig.
At det er den dyreste film indtil nu i Skandinavien, stiller selvfølgelig store krav alt omkring denne film, og spørgsmålet er så om den lever om til de forventninger?
Min svar er et klart ja ! Ingen tvivl om at det har været en kæmpe opgave at lave en manuskript til to film (sidste film kommer i efteråret 2008) udfra Jan Guillous saga, men jeg syntes at resultatet er meget vellykket.
Filmen er i bund og grund en kærlighedshistorie, om to unge mennesker der ikke kan få hinanden pga. kirken, der fordømmer deres forhold. Men det er også historien om den evige kamp imellem religioner, her vist i kampen imellem muslimer og kristne i slaget om Jerusalem. Ind imellem er så garneret med den evige kamp slægter imellem i Vestre Götaland i Sverige, hvor det gælder om at holde med den rigtige konge i datidens Sverige.
Når der bliver lavet en sådan film om riddere, og middelaldertiden i et Nordisk land, er man altid spændt på resultatet. Tit er man blevet skuffet, og har krummet tæer over hvorledes scenografi og landskab er lavet amatøragtigt. Men det er ikke tilfældet i denne film. Alt virker meget professionelt, og er i mine øjne mindst lige så professionelt lavet som f. eks ”Braveheart” eller ”King Arthur”. Men der er en forskel, nemlig at denne film i mine øjne virker mere ægte end mange af lignende Hollywood blockbustere, nemlig fordi at det er historien der er hovedpersonen, og ikke så meget de mange actionscener, som mange at de andre film indeholder.
Det er ikke fordi der ikke er actionscener i denne film. Specielt de mange scener fra det Hellige Land, er meget flotte, og står ikke tilbage for en film der behandler samme emne, nemlig ”Kingdom of heaven”
Filmen varer 2 timer og 19 min. Og der er ikke mange døde punkter. Måske kunne der skæres lidt af de mange kærligheds scener, men på den anden side er det hele baggrunden for det meste af historien.
Generelt er det en fornøjelse at se hvorledes alle skuespillere i denne film spiller godt. De fleste er forholdsvis ukendte for os danskere, hvor Stellan Skarsgård nok er den meste kendte. Men det er i mine øjne en force at det ikke er ultrakendte skuespillere, da det ville tage focus fra historien.
De Svenske anmeldere var ikke særligt glade for denne film, fandt jeg ud af i min research til filmen, men det skal ikke afholde mig fra at give 5 stjerner til filmen, og jeg glæder mig allerede til den sidste film.
Filmen er planlagt til at blive viste på dansk tv i 2009 som en serie, og jeg er sikker på at denne serie vil blive end stor succes, da man her kan vise flere scener, end hvad de to film kan indeholde.
Til sidste må jeg tilføje at jeg dagen efter måtte ned til boghandleren for at købe de to første bøger i serien, for at læse Jan Guillous fulde beretning om Arn Magnusson.
