Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nobelpristageren William Faulkners korte men intense roman “As I Lay Dying” (Da: ”I min sidste time”) fra 1930 har en virtuos fortælleteknik og sin helt egen grotesk-barokke tone. Det har dog ikke afskrækket James Franco fra at give sit filmiske bud på dette amerikanske hovedværk. Og minsandten om ikke det er et lykkeligt bud!
Faderen, de tre voksne sønner, den voksne datter og drengen begiver sig de mange mil fra det lille fattige landbrug et sted i Sydstaterne til byen Jefferson, for sådan har moderen bestemt det; når hun er død, skal de bringe hendes kiste dertil. Så det gør de. Men landskabet er uvejsomt, de rammes af ulykker – og når alt kommer til alt har de alle forskellige grunde til at nå frem.
Det er ikke helt forkert, at kalde Francos film for en roadmovie fra før bilens tid (selvom bilerne kører rundt inde i ”storbyen” Jefferson). Imens familien kæmper sig igennem landskabet bliver familiemedlemmernes tilværelsesrejse mere og mere synlig for os tilskuere, men næppe for de andre. Her har vi med mennesker at gøre som ikke betror nogen deres inderste; for der hviler en slags tragik over deres liv, uanset hvad – sådan er det bare. Det ville næsten ikke være til at bære, hvis ikke det grotesk-humoristiske var til stede; en af brødrene kommer til skade og må ligge ovenpå kisten, ja ovenpå sin mor det meste af rejsen; efterhånden som tiden går begynder liget at lugte og højt over vognen kredser gribbene – og når selskabet passerer de små byer holder folk sig for næsen. Bare for at nævnte to markante grotesker.
Det fortælletekniske mesterskab hos Faulkner viser sig først og fremmest ved at romanens kapitler er person-monologer. På den måde oplever vi rejsen sådan som hver enkelt i familien oplever den. Det betyder ikke at vi kommer i tvivl om, hvad der faktisk sker, det er grundlæggende ikke forskellige begivenheder der fortælles, tværtimod; fremdriften er der hele tiden og vi kommer tættere og tættere på rejsen og den drift der driver personerne.
James Franco har løst den fortælletekniske udfordring ved at fortælle i splitscreen; meget ofte ser vi den samme begivenhed fra forskellige vinkler samtidig, og også spring i tid og sted kan forekomme i de samtidige billeder. Imens slår monologerne ofte igennem på lydsiden. Det virker hverken manieret, forvirrende eller trættende – tværtimod har man en oplevelse af at komme tættere på begivenhederne til trods for den åbenlyse udstilling af filmens form. Francos filmiske fortællemåde er ikke en direkte oversættelse af romanens synsvinkelskift, men en måde at markere de mange betydninger der er i spil for personerne på rejsen. Fotografen Christina Voros og klipperen Ian Olds har gjort et imponerende arbejde her.
Men det ville alt sammen være ligegyldigt, hvis ikke at vi på turen oplevede det fineste ensemblespil man kan forestille sig med amerikanske skuespillere der ikke er hollywoodstjerner men er i dyb samklang med det faulknerske univers.
Slår man op på Internet Movie Database er hollywoodstjernen James Franco udover sin mange filmroller krediteret som instruktør for 24 film. I ”As I Lay Dying” er han både instruktør og spiller en af sønnerne, Darl. Kun et særligt talent kan spille og instruere så modent. Manden er et fænomen, som man (fortsat) bør holde godt øje med.
Der er intet ekstramateriale på DVD-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
