Skriv en kommentar
Asterix og Obelix er nogle af de mest kendte tegneserie figurer i hele verden. Historien om de to venner og deres lille by i Gallien, der som de eneste holder romerriget ude, er kendt af både voksne og børn. Efter mange tegnefilmsfilmatiseringer, nogle gode, nogle mindre gode, besluttede det franske filmselskab Pathé i 1999 at nu skulle der laves definitiv fransk filmatisering. Den første film ”Asterix & Obelix i kamp mod Cæsar” var ok, ikke fantastisk, mens den anden ”Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra” var præcis den rigtige blanding af humor og historie, og nok det bedste man kunne håbe på med en Asterix filmatisering. En tredje film var uundgåelig.
Asterix og de Olympiske Lege handler mere om en anden figur, end den egentligt handler om Asterix og Obelix. Romantix fra Asterix og Obelix’s landsby er blevet forelsket i den smukke græske prinsesse Irina(Vanessa Hessler, dansk stemme af Cecilie Stenspil), men hun er forlovet mod sin vilje, men Julios Cæsars(Alan Delon, dansk stemme af Henning Jensen) søn Brutus(Benoît Poelvoorde, dansk stemme af Mads Keiser). For at komme ud af forlovelsen med Brutus, for hun overtalt ham til at vinderen af de Olympiske Lege vinder også hendes hjerte. Romantix søger hjælp fra Asterix og Obelix, og hurtigt begiver de 3 sig af sted mod Grækenland.
Historien er utroligt tynd, og det ekstra plot med Romantix, putter faktisk Asterix og Obelix i baggrunden, så de ender som bipersoner i deres egen film. Plottet med Romantix er ligeså forudsigeligt som det er kedeligt, og hvorfor man har valgt en historie som er set tusind gange før, til at overskygge de personer som folk er kommet i biografen for at se fatter jeg ikke.
Hvis det så bare havde været godt når Asterix og Obelix var med, ville filmen være ok, men rollerne er dårligt skrevet i denne film og Clovis Cornillac der har overtaget Asterix rollen fra Christian Clavier har ingen kemi med Gérard Depardieu. Den eneste skuespiller der overbeviser, er Alan Delon som Cæsar. Den aldrende legende, har den helt rigtige udstråling til at spille Cæsar, og at det nok desværre ender med at blive spildt er en ærgrelse. Desuden er det lykkedes instruktørerne Frédéric Forestier og Thomas Langmann at lave en komedie, uden komik. Der er ca. et grin pr. time og da filmen med sine 118 minutter er for lang i forvejen, er der desværre ikke rigtigt noget der kan redde
Asterix og de Olympiske Lege, og det er en skam. En eneste ting jeg kan komme på er en halvsjov cameo af tidligere formel 1 kører Michael Shumacher, der som noget af det eneste kunne få denne anmelder til at trække på smilebåndet.
Asterix og de Olympiske Lege fejler desværre på stort set alle områder, og det er en skam da de to andre film i denne trilogi både er sjove og gode filmatiseringer af de Asterix og Obelix vi alle sammen kender og elsker.
