Richard Malmros vokser op under små kår i Esbjerg, men ender med at blive en utrolig god og respekteret hjernekirurg. Lige fra sin tidlige barndom, og resten af hans liv, er han dog tynget af lavt selvværd, som hele tiden skaber problemer for ham. Filmen følger ham fra barndommen, over studietiden og til alderdommen. Hans eftermæle er flot og han var en revolutionerende hjernekirurg, men af flere grunde kan han ikke slappe af og nyde det.
Nils Malmros har instrueret denne film om sin egen far, der kom i modvind for hans brug af Thorotrast på patienter med hjerneskader. Instruktøren Malmros kræver vel ikke den store introduktion, men blandt hans film, huskes Kundskabens Træ(1981), Kærlighedens Smerte(1992) og Barbara(1997) vel bedst. Dog bør man ikke snyde sig selv for hans fortræffelige Lars-Ole, 5C fra 1973, der er meget inspireret af François Truffauts halvbiografiske film Les Quatre Cents Coups(DK: Ung Flugt) fra 1959.
At Kende Sandheden ligner en million og har mange flotte, flotte scener, men filmen bliver af og til lidt for enkel. Ja, det er ikke Malmros’ stil, men denne seer kunne godt tænke sig en lidt ’større’ film. Ét af de store momenter i filen, er afspejlingen af danserinden, der skinner igennem nøglehullet og er et led i hans første spæde tanker om kvinder. Denne scene er meget kort og er også kun en biting i denne film. Det er naturligvis et valg af instruktøren, da han sikkert finder andre ting vigtigere for historien, men i sidste ende bliver At Kende Sandheden mere en fortælling eller næsten en kortlægning af sin fars liv og karriere.
Ved det store og dramatiske ligger der naturligvis også en risiko for, at virke plat og uinteressant, og, ikke uvigtigt i en film om sin far og et yderst vigtigt emne, underlødigt. Måske kan det ikke være anderledes. Man skal jo heller ikke gøre historien mere farverig end den i virkeligheden er.
Historien er god og interessant. Den springer i tid og sted uden at miste tempo eller relevans. Dertil er skuespillernes præstationer, som altid hos Malmros, utrolig gode og ægte. Malmros er en fantastisk personinstruktør og hans talent fornægter sig absolut heller ikke i dette tilfælde.
Det er en meget personlig film for Nils Malmros og det gør det også til en lidt speciel film. Især i scenerne med Søren Østergård, som spiller Nils Malmros i filmen, har man det som seer lidt ligesom at se ind i en familiesituation.
Alt i alt en af Malmros flotteste film, der dog for sjældent kommer helt op at ringe og hvis historie er lidt for ’lille’. Filmen får 5 stjerner ud af 6.
Med til filmen følger en rigtig god dokumentarudsendelse om tilblivelsen af denne film, som viser et godt og spændende indblik i baggrunden for filmen. Den samme udsendelse er tidligere blevet vist på TV2. Derudover kan man se filmen med kommentarer af instruktøren, og det er hammergodt. Malmros er en rigtig god foredragsholder og igennem filmen vender og drejer han alt i filmen. Ekstramaterialet får 4 stjerner ud af 6.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.