Skriv en kommentar
Det hele startede tilbage i 2010 i Moska. En kold og kynisk statistik i avisen fortalte at 248 nyfødte babyer blev efterladt af deres kirgisiske mødre. Og hvorfor er det netop sådan? Instruktør og manuskriptforfatter Sergey Dvortsevoy vidste, at han måtte lave en film om disse kvinder, der sandsynligvis har følt sig nødsaget til at tage drastiske beslutninger.
Det kolde Moska
Ayka ( Samal Yeslyamova) har lige født, men hun har ikke råd til at beholde barnet. Derfor flygter hun, da hun skal betale en kæmpe gæld til mafiaen. Hun leder desperat efter et arbejde, men når ens arbejdstilladelse for længst er udløbet, ser det næsten umuligt ud. Ayka står i en meget forfærdelig situation, formet af et uretfærdigt og giftigt miljø.
En stjerne er født
Selvom filmen er en fiktion fortælling kunne det ligeså godt være en dokumentar. Man følger Ayka med håndholdt kamera igennem hele filmen. Selv når hun skal ind på de små toiletter, da hendes post graviditet begynder at hobe op. Det er så meget nærhed i denne film, at det til tider er ubehageligt og man har mest lyst til at kigge væk. Dette skyldes bestemt også den autentiske og åndeløse præstation fra Samal Yeslyamova, der er filmens altdominerende stjerne. Man følger hendes svære veje, hvor hun bliver mødt med had og fordomme, men alligevel gør hun alt, hvad hun kan. Det er overlevelses instinkt på nærhånd.
En banal, barsk realitet
Plottet i filmen er meget banalt. Man følger karakteren Ayka i fem dage efter hendes fødsel, men fordi hun lever under benhårde vilkår, er der ingen hverdagshygge over det. Det er lidt ligesom at få en knytnæve lige i ansigtet – uden muligheden for at forhindre det. Det gør simpelthen ondt at se en blødende Ayka gå rundt i det iskolde Moska, desperat efter arbejde og konstant i smerte. Hun deler en lejlighed med mange andre immigranter og har ikke engang sit eget værelse, men ligger op ad radiatoren i et usselt køkken. Virkeligheden er hård for ulovlige immigranter, og burde være en opsang til at forstå folks situation bedre uden al for mange fordomme. Især når Ayka er så desperat for at passe ind, betale sine ting og rent faktisk kan snakke russisk. Tematikken er meget tidsberettig og kan forhåbentlig sætte vigtige diskussioner i gang. Det er skræmmende at vi fortsat i dag skal diskutere basale menneskerettigheder, men sådan er sandheden desværre for mange immigranter.
”Akya” er skræmmende, realistisk og benhård. En stor knytnæve bliver slynget i ansigtet, når vi følger Akya svære og uretfærdige kamp for overlevelse. Samal Yeslyamova giver filmen autenticitet og ærlighed i en brutal verden.
