Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg ved ikke, hvorvidt det blot er blevet en populariseret modesag, eller om der vitterligt er et gran sandhed i det, men de fleste (voksne) mennesker rangerer Bambi som en af deres absolutte yndlingstegnefilm. Tegnefilmen fra 1942 (kan du tro, at det er så længe siden?) har tilmed i mange år indtaget den forgyldte førsteplads i de flestes komprimerede opfattelse af Disneyfranchisen som helhed. Måske netop derfor lod tegnefilmsmastodonten sig friste af ideen om den altid omdebatterede filmiske toer af en af verdens indiskutabelt fornemste tegnefilm. Toere har det med enten at fyre op under festligt knald eller dumpe ned i et bundløst fald. I dette tilfælde peger visen desværre nedad …
Bambi 2 tager fat, hvor etteren slap grebet. Det lille dådyrkid, Bambi, genforenes med sin stolte fader, Kongen, som en anelse modvilligt tager sin lille søn under … gevirerne … og lærer ham om skovens hemmeligheder, menneskernes grusomheder og kongens forpligtelser. Bambi er igen omgivet af sin humørspredende venneskare, bestående af Stampe, Blomst og Ugle. Men nye bekendtskaber gør også deres entré, bl.a. det hovmodige dådyr Roost og den smukke Faline. Toeren fokuserer på Bambis overgang fra den uskyldige, ubehjælpsomme barndomsepoke til den selvstændige, fordringsfulde voksentilværelse. Naturligvis indsmurt i deliciøse sing-a-long-egnede sange, delikate didaktiske deviser og dejlige slapstick-grinebidere.
Blahmbi
Lad os starte med komplimenterne først. Bambi 2´s billedside er fænomenalt frembragt. Den er ikke af den hujende wow-effekt, men dog med tilstrækkeligt meget power i udtrykket til at holde selv den farveblinde blændet. En voluminøs, varmende detaljerigdom, der levendegør selv træernes blade og vandets bobler, præger det samlede helhedsindtryk, som tilfører filmen en usammenlignelig elegance og fantasirigdom, alene Disney kan mønstre.
Det hjertegribende forhold mellem den drengeagtige, sjælesårede Bambi og hans stærke, uantastelige far bærer filmens hjerte og giver et par vidunderlige scener, der klynger sig skrøbeligt til dit hjertecenter og får det til at vibrere sagte.
Men her stopper den gribende leg også, og klagepunkterne begynder så småt at hobe sig op. Bambi 2 er nemlig for løs i strukturen, for overfladisk i behandlingen af sit, i teorien, fantastiske persongalleri og for fortravlet i forhold til historiens gennemgående udvikling. De kendte, elskede figurer kommer aldrig til deres velfortjente ret, men forbliver inferiøre pyntegenstande med sjattede replikker og kun tempererede humørbomber. Det bærende forhold mellem den svagelige Bambi og hans kløgtige fader udforskes ikke tilfredsstillende dybt med det irriterende resultat, at hele fortællingen lider under tegnefilmens kursoriske skaberånd, der ikke tager tilpas meget hensyn til det interrelationelle fundament.
Bortset fra enkelte scener, bl.a. Bambis forskrækkende møde med en farlig flok glubende jagthunde, evner tegnefilmen ej heller at tænde op under adrenalinproduktionen, således at filmens fremdriftskurve udjævnes til det næsten stillestående. Derfor er der mere Blahmbi end Bambi over denne tegnefilmstoer.
På trods af disse sjuskede strukturelle vildfarelser, har Bambi 2 en ganske levedygtig bundlinje, der pumper kilovis af appeal, elskværdighed og sødmefaktor ind i det, en anelse forkrøblede, projekt.
Man smiler da hjerteligt et par gange, lader sig berøre inderligt andre gange …
Men et mesterligt mesterværk bliver Bambi 2 aldrig. Dog ej hellere møgelendigt makværk. Nok snarere et tolerabelt mellemleje. Men et mellemleje, hvor en film med Bambi i hovedrollen ikke burde befinde sig.
Buena Vista Home Entertainment.
Ekstramaterialet består af en hyggelig, slettet sang - "Sing the Day"; en kortfattet doku, "Arven videreføres", om baggrunden for Bambi 2; en sjov skitsemontage samt "Bambi Trivia", hvor pudsige detaljer om filmen afsløres. Ekstramaterialet er okay, uden at være enestående. 3/6 stjerner herfra!
