Skriv en kommentar
Nuanceret billede af DDR
Film om DDR-tiden udspiller sig ofte i grå og triste betonkomplekser i Berlin, – som eksempelvis De andres liv, der hjembragte Tyskland en Oscar for bedste udenlandske film i 2007 for sin eminente fortælling om et samfund fordærvet indefra af korruption, overvågning og paranoia.
Men at genfortælle historien om Den Tyske demokratiske Republik, som den sovjetiske satellitstat noget utopisk kaldte sig selv, er naturligvis ikke så sort-hvid. For midt i undertrykkelsen og aflytningerne fandtes også gode ting: Kærlighed, menneskelig omsorg og noget så banalt som en badetur på en varm sommerdag.
Med Barbara forsøger Christian Petzold at male et mere nuanceret billede af 80’ernes smuldrende Østtyskland. Nina Hoss spiller titelrollen som lægen Barbara, der forflyttes fra prestige-hospitalet Charité i Berlin til et faldefærdigt landsbyhospital. Barbara har en kærlighedsaffære med en mand fra Vesten, som hun mødes med i al hemmelighed. Men præcis hvorfor hun er blevet forflyttet, forbliver usagt.
Et tæppe af mistillid
Barbara afskyr sit liv i den provinsielle udørk og planlægger minutiøst en flugt via havet til Danmark gennem et sindrigt system af hemmelige sedler og pakker. Men gennem lægegerningen er hun i det mindste i stand til at hjælpe nogle af de ofre, som myndighedernes brutale fremfærd har efterladt i deres blodige kølvand. Sammen med den unge overlæge Andre (Ronald Sehrfeld) får hun eksempelvis reddet den gravide teenage-pige Stella, der er blevet banket af to betjente.
Men hvad nu når den Stasi-mand, der overvåger Barbaras lejlighed, har en kone døende af kræft – hvad skal så vægtes højest: Lægeløftet eller foragten over for et system, der selv sætter ordrer over menneskelige hensyn? Gennem underspillede dialoger, hvor det meste befinder sig mellem linjerne, udstilles den desperation og mistillid, der ligger som en fugtigt tæppe over den lille landsby. Kan Barbara stole på Andre, der i bund og grund virker charmerende og interesseret? Kan hun forlade de patienter, der har brug for hendes hjælp?
Bonde-provinsiel optik
Barbara er Tysklands kandidat til Oscar-uddelingen i 2013. Filmen er et frisk alternativ til vante fortællinger om livet bag Jerntæppet. Michael Haneke skildrede i Det hvide bånd (2009) den gryende totalitarisme i Tyskland før Første Verdenskrig gennem en bonde-provinsiel optik. På samme måde skildrer Barbara begyndelsen til enden på DDR – men fortalt fra den jordnære højde af et lille landsbysamfund. Historiens store træk er med andre ord reduceret til nogle små, fintfølende penselstrøg. En repræsentativ flig af en nations sindstilstand.
Don’t tell it, show it!
Nina Hoss, der har medvirket i flere af Christians Petzolds film, og Ronald Zehrfeld er yderst troværdige som de to kolleger – og mennesker – der aldrig ved, hvor de har hinanden. Intensiteten i fortællingen mister derimod lidt af pusten midtvejs. Petzold følger helt klart dogmet don’t tell it, show it, men lidt for mange scener forfalder til tvetydige blikke og udånding af cigaretrøg – uden nogen reel forløsning.
Overodnet er Barbara dog stadig en gribende – og ikke mindst intenst velspillet – historielektion om en region af DDR, hvor mure og pigtråd var psykiske snarere end fysiske barrierer.
