Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Battle of the Bulge - Panserslaget ved Ardennerne

25. maj 2005 af Per C. Halling

4 stjerner Skriv en kommentar

Battle of the Bulge - Panserslaget ved Ardennerne billede

Bulder og Brag er der masser af i denne storfilm om en af 2. Verdenskrigs afsluttende kampvognsslag i vinteren 1944/1945 og krydder det hele med lidt ekstra historier for spændingens skyld.

Filmen foregår i vinteren 1944/45 godt fem måneder efter D-dag, hvor de fleste amerikanske soldater og ikke mindst overordnede gik rundt i den tro, at den tyske hær er knækket oven på den store invasion i Normandiet i sommeren 1945. Tyskerne var dog af en noget andet opfattelse. I et forsøg på at vinde tid for at kunne fylde himmelrummet med deres uovervindelige nye jetfly, som skal kunne knække bl.a. englænderne, iværksatte de en sidste rasende offensiv - Panserslaget ved Ardennerne.

I denne episke genskabelse af et af 2. Verdenskrigs meste afgørende slag skildrer instruktøren Ken Annakin (der også var med til at lave "Den Længste Dag" et par år før) den eksplosive aktion, når kæmpemæssige styrker mødes i kamp, samt den til tider lidt for klichefyldte skildring af den tapre individuelle opfindsomhed, der kendetegner de trætte menige, som prøver at overleve det ene angreb efter det andet og ikke mindst komme igennem den grusomme europæiske vinter uden for mange men.

Udover den historiske skildring af dette slag, får vi en masse andre små sidehistorier for at gøre filmen lidt længere og lidt mere spændende og i en film fyldt med masser af datidens store stjerner, som fx Henry Fonda, Robert Shaw, Robert Ryan, Charles Bronson og Telly Savalas.

Storfilm i mere end en forstand

I 50’erne og et godt stykke ind i 60’er blev der produceret masser af krigsfilm, som specielt omhandlede 2 Verdenskrig, som enten var fiktive og baseret de mange bøger, som fulgte i kølvandet på krigsafslutningen, eller politiske korrekte skildringer af store slag og begivenheder. Det var også en tid, hvor biograferne skulle tage kampen op mod fjernsynet og det stigende antal tv-kanaler, som begyndte at vise film og tv-serier, så for at trække folk op af sofaerne, begyndte selskaberne at producere dels i farver, men også den ene storfilm efter den anden, med locations rundt om i Europa for at øge realismen.

Filmene den gang blev lavet, både efter datiden og nutidens målestok, med kæmpe budgetter, store kulisser masser af statister og jo flere stjerner man kunne få med des bedre uanset om de kun var med 5 minutter. Filmene blev længere fra en gennemsnit længde på mellem 90 – 100 minutter til langt over 3 timer med pause og som noget nyt ouverture for at få folk rigtig i stemning, når de først var kommet ind og sat sig ned i de bløde og lækre stole. Både på billed- og lydsiden var filmmediet også inde i en rivende udvikling. På billedsiden blev der udviklet masser af nye formater og farvesystemer. Billedet blev bredere og bredere og ændrede sig således fra 1.33:1 til hele 2.76:1 på nå nogle af de bredeste og vist på 70 mm så billedet blev rigtig skarpt, læg der til de nye farvesystemer og de nye lydsystemer som fx 6 kanals stereo i stedet for almindelig mono, så fik man virkelig følelsen af at være en del af filmen. Også flere scener blev skudt således at man kunne få følelsen af at være tilstede, men også at køre en bil køre med godstog og andre scener der typisk blev klippet ud når filmene skulle vises på tv eller udkomme på video i VHS’ og videoudlejningen storhedstid i 80’erne, men også fordi man overførte dem så billede fyldte hele skærmen, mistede mange af disse film deres effekt.

Udover den tekniske side blev disse film også fyldt med tidens store navne i både store og små roller, så her blev startskuddet givet til store gager vi ser i dag, for man skulle jo også have en løn, som svarede til filmens størrelse i øvrigt.

Det var disse film, som gav begrebet ”Blockbuster” rigtig mening.

Op gennem 60’erne blev krigsfilmen mere kritiske og med udbruddet af Vietnamkringen var det slut med næsten slut med de politisk korrekte krigsfilm, så nu blev de enten rent underholdning eller så meget kritiske og realistiske uanset hvilken krig de skildrede. Intet var sort/hvidt længere det var film i farver i mere end en forstand.

Tilbage til rødderne

Denne nye udgave af ”Battle of The Bulge” er et rigtig godt eksempel på, at man i dag går tilbage til rødderne når man restaurere en film og genudsender den på dvd. Ikke nok med at vi får filmen i det tætteste på originale billede (2.55:1) nogensinde og den 6 kanal stereo lyd har man remixet til et Dolby Digital 5.1 lydspor. Men mere om dem senere.

Udover dette får vi filmen i en komplet udgave med både tidligere fraklippede scener, men også både ouverture, pause & musik, også ”forlade-biografen”/Exit Musik, så det er nok den mest komplette udgave til dato, så har du udstyret til det, vil du få en oplevelse næsten på højde med den som biografgængerne fik ved premieren i Kinopalæet den 22. august 1966.

Tidligere var det jo kun laserdiskene, der kunne bryste sig med denne kvalitet, men de nye dvd’er går heldigvis i den samme og rette retning, så det skal bestemt fremhæves når det sker.

Ekstra materiale

Med den stigende antal film og tv-serier om og baseret på Anden Verdenskrig havde jeg forventet noget betydelig bedre ekstra materiale på denne udgivelse, men det er kun blevet til 2 små featuetter fra den gang da filmen kom frem og vare begge godt 10 minutter. Udover dette får du også en lang trailer for filmen.

Det første indslag, The Filming of The Battle of the Bulge, lavet i sort/hvid til amerikansk fjernsyn viser klip fra optagelserne og fortæller på bedste reklame maner om optagelserne og lidt om den historiske baggrund krydderet med lidt udtalelser fra Henry Fonda.

Det andet indslag, History Recreated, også i sort/hvid, er dels et interview producer Milton Sperling som var fotograf under Anden Verdenskrig, der snakker om, hvordan man prøvede at sikre at filmen var så realistisk som muligt, både med hensyn til locations og udstyr som fx kampvognene, men også et mini interview med Robert Shaw, der taler om sin rolle i filmen, bl.a. om han ser Hessler som værende helt eller skurk.

Begge indslag er utekstede, hvilket gør at ideen med disse går tabt, hvis du ikke forstår engelsk.

Menu, Kapitler og Tekster

Menuerne er kedelige, på engelsk, med et stillbillede i hver og kun hovedmenuen er ledsaget med noget musik. Fra filmen.

Jeg blev glad da jeg så, at filmen var delt op i ikke færre end 47 kapitler, men desværre kan man ikke fra scenevalgs menuen vælge de enkelte, for de er samlet i klynger af 3 af gangen, dvs. 1-3, 4-6 osv., så skal du fx til scene 5 skal du starte filmen og taste 5 på fjernbetjeningen eller hoppe et kapitel af gange til du når den ønskede scene. Ikke særlig brugervenligt.

Til gengæld kan du så i stedet vælge at få tekster på alskens sprog, men jeg tror de fleste holder sig til dansk.

Man kan derfor godt se, at dette er en dvd, som skal udgives af Warner på mange markeder på en gang.

Video

Billedet er nok noget af det smalleste jeg har oplevet i min hjemmebiograf (2.55:1 Anamorphic). B Billedet står skarpt, renset for snavs og anden støj og meget roligt hele filmen i gennem. Farverne er dog ikke superstærke og virke lidt kedelige vil mange mene måske i direkte sammenligning med de farver vi oplever i dag, men det meget typiske fra den tid, så det medvirker kun til man får lidt nostalgiske følelser inden i, hvis man som jeg voksede op med disse film. Et lille problem er dog når kontrasten er så høj som her, at man meget hurtigt kan spotte de scener, hvor skuespillerne er sat ind bagefter, blandt andet i de store slagscener, men også i mindre scener, hvor man ikke skulle tro det havde været nødvendigt og det ødelægger lidt af illusionen at se sine helte kæmpe. Men 2 lange køreture i henholdsvis tog og bil (som i de tidligere udgaver til hjemmebrug var klippet ud) får man dog stadig et sug i maven fra når man ser filmen på en større skærm eller på en projektor.

Audio

Den 6 spors stereolyd har også fået løft, og er også blevet renset og finpudset til et sprit nyt Dolby Digital 5.1 spor. Det når dog aldrig på nogen måde at komme op i nærheden, hvad vi fx kender fra ”Saving Private Ryan”, ”The Thin Red Line” og andre nyere krigsfilm, men der er rigeligt med bulder, brag og bombastisk filmmusik til at få dig til at føle, du er midt i begivenhederne. At man har inkluderet ouverturen og pausen med musik, giver dog alligevel en hvis form for biografornemmelse.

Konklusion

Dette var ikke en billig film, men også klart et bevis for, at man også skal bruge de mange penge fornuftigt. Der er masser af lange talescener og optagelser, som man sagtens kunne have undværet som gør den temmelig kedelig indimellem for sidehistorierne, er ikke særligt spændende eller slet og ret irriterende. Når så filmen heller ikke er helt historisk korrekt, ender man kan at vente på det næste kampvognsslag. Der er ikke mange krigsfilm med så mange kampvognsdueller og slagscenerne er da også efter datidens normer meget flotte, men blegner meget hurtig, hvis man sammenligner med fx ”Saving Private Ryan”. Man kan heller ikke bare slå på, at en film har mange stjerne med, selvom de rent faktisk var lige så store som nutidens er, den gang.

Selvom filmen måske ikke er blandt de allerbedste krigsfilm fra 50/60’erne tænk blot på film som ”Broen Over Floden Kwai”, ”Ørneborgen”, ”Den Længste Dag”, ”Slaget om England” men bestemt prisværdig at se Warner bruge penge på at lave en meget flot kopi af filmen alligevel til samlere og måske give filmen et fornyet liv.

En ekstra disk og/eller kommentarspor i stil med det på ”Broen ved Arnhem” eller et ordentlig dokumentarprogram om den historiske baggrund kunne have givet denne udgivelse en højere karakter.

Hvis du vil vide mere om den historiske baggrund så gå ind på dette glimrende link: http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_the_Bulge som giver megen nyttig information om denne sidste fase af Anden Verdenskrig.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: Panserslaget Ved Ardennerne
Original Titel: Battle of the Bulge
Premieredato: 10. maj 2005
Instruktør: Ken Annakin
Skuespillere: Henry Fonda, Robert Shaw, Robert Ryan, Dana Andrews, George Montgomery, Ty Hardin, Pier Angeli, Barbara Werle, Charles Bronson, Hans Christian Blech, Werner Peters, James MacArthur, Telly Savalas
Spilletid: 163 min.
Selskab: Cinerama Productions Corp. - United States Pictures - Warner Bros., Sandrew/Metronome, 1965 (denne dvd 2005)
Genre: Krig
Link: http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_the_Bulge
Selvom Robert Shaw spiller godt virker det noget forkert at han spiller sammen med adskillige tyske skuespillere, for de havde jo masser af store tyske navne de kunne bruge.
Selvom Robert Shaw spiller godt virker det noget forkert at han spiller sammen med adskillige tyske skuespillere, for de havde jo masser af store tyske navne de kunne bruge.
Bulder og Brag er der masser af i denne film, dog langt fra ligeså barsk skildring af krigens gru som vi kender det fra fx ”Saving Private Ryan” og ”Band of Brothers”
Bulder og Brag er der masser af i denne film, dog langt fra ligeså barsk skildring af krigens gru som vi kender det fra fx ”Saving Private Ryan” og ”Band of Brothers”
Filmen er fyldt med kendte ansigter fra krigs- og and andre storfilm fra den tid.
Filmen er fyldt med kendte ansigter fra krigs- og and andre storfilm fra den tid.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...