Skriv en kommentar
John Lasseter og Pixar har ikke udviklet deres stil eller basale historie meget gennem de fire film siden ”Toy Story” i 1995. Der er sådan set heller ikke brug for stor, kunstnerisk udvikling eller konstant nytænkning når man laver film til de mindste. Ikke desto mindre så kommer ”Biler” muligvis til at have svært ved at ramme så enorme publikummer som Lasseters andre film og Pixar-produktioner som ”Find Nemo” eller ”De Utrolige”. For ”Biler” kikser på en række punkter, nogle universelle og andre hvor danske børn i særdeleshed vil have svært ved at følge med.
Først og fremmest er længden et gevaldigt problem, for ”Biler” bliver en af de få ting en børnefilm simpelthen ikke må blive: Langtrukken! I midten af historien om den selvfede racerbil, McQueen, og hans genopdagelse af sande værdier som venskab, selvopofrelse og amerikanske landeveje (?), sænkes tempoet nemlig så gevaldigt at de fleste, voksne som gamle, vil kede sig. Karaktergalleriet, der består af biler, traktorer, mejetærskere, gaffeltrucks osv. er også lige en tand mindre menneskelige og organiske, hvilket gør dem sværere at relatere til end de fisk, insekter og legetøj der tidligere har befolket selskabets store film. Humoren og de sjove bipersoner er gentagelser fra de andre film og plotmæssigt er der lige et par bolde for meget i luften.
Oven i de mange faktorer der gør ”Biler” til en noget ustabil affære er der også selve filmens omdrejningspunkt, der vil distancere den fra i sær danske børn. Der er nemlig ikke mange helt unge i dannevang der ved hvad Route 66 er og i øvrigt hvordan reglerne er i et Nascar-løb. De centrale plotpunkter der gør filmen særligt amerikansk gør den samtidig også sværere at forstå for alle andre.
”Biler” er klart det svageste der er kommet ud af Pixar indtil videre, hvilket kun bliver yderligere understreget af den ganske glimrende kortfilm, ”One Man Band” der vises før filmen. Alligevel skal det ikke betyde at børn som voksne ikke vil blive underholdt, for selvfølgelig er der også en række lyspunkter i filmen. Humoren er monoton det meste af tiden, men fra gang til anden skinner den igennem, for eksempel når McQueen og hans gumpede landsbyven, tager ud for at skræmme dumme traktorer. Der er også en række flotte scener, særligt de hæsblæsende racerløb, og som vanligt masser af indforståede referencer for det voksne. ”Biler” er endt som en typisk og nogenlunde underholdende familiefilm, som de fleste vil kunne finde noget godt, men som også fejler mange steder og emmer lidt af klodset instruktion og en række forkerte valg. De flotte billeder og enkelte lyspunkter hæver den en smule, men i alt i alt kan ”Biler” ikke kaldes andet end en jævn, amerikansk familiefilm, og klart den svageste Pixar-film til dato. Oven i det kommer den noget mærkværdige morale, der vist ikke kan kaldes helt politisk korrekt.
