Morrie har altid været den voksne. Hans far begik selvmord da Morrie var 18, og pludselig stod han alene med ansvaret for to mindre søskende, et forgældet hus og med træg mave.
Som årene er gået har Morrie giftet sig og venter på at blive fastansat som lærer.
En dag ringes han op og får at vide at hans psykisk ustabile lillebror Jay er kommet til skade. Broderen har lagt sig midt på en vej og er blevet kørt over, og da Morrie finder ud af at Jay bor i et telt i en skov, tager han ham med hjem. Det varer ikke længe før søsteren Ida også dukker op. Hun tager billeder af transvestitter og er hjemsøgt af dårlige forhold til mænd.
De tre søskende forenes i forældrenes hus, meget til Morries kones utilfredshed. Naboerne bryder sig bestemt ikke om at se nøgne mænd i haven eller vækkes af høj musik midt om natten.
Birds of America er en varm og vedkommende film. Det er nok ikke alle der kan forholde sig til at have to gale søskende, men der er ingen problemer med at se sig selv i fortællingen om de roller vi alle sammen har her i livet. Det lyder måske banalt, men Birds of America handler om både at finde hinanden, men også om at finde sig selv. Selv om rollerne er forholdsvist karikerede fungerer de fint i samspil med hinanden, og generelt er filmen godt sammenhængende. Den er en af de film, som man måske ikke vil huske for altid, men den bliver alligevel siddende i kroppen efter rulleteksterne, og det er jo ikke så slemt endda.
Rollen som Morrie leveres af Matthew Perry, der viser at han kan mere end bare at være med i venner.
Filmen er instrueret af Craig Lucas, der formår at beskrive de forhold mennesker roder sig ud i på en helt speciel og nærværende facon. Manuskriptet er skrevet af den canadiske forfatter Elyse Friedman, og selv om fortællingen hænger fint sammen, så halter dialogen af og til.
Men det kan man sagtens se igennem fingre med, hvis man er til familiedrama med et humoristisk islæt.
Birds of America kan bestemt anbefales til en regnvåd dag.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.