Den første Madklubben solgte over 120.000 billetter i biograferne, hvilket må siges at være en flot succes for en dansk film. Historien om tre midaldrende kvinder – en sjælden synsvinkel i dansk film – ramte plet hos sit publikum. Nu vender veninderne tilbage til Danmark, hvor nye udfordringer og spirende romance venter.
De tre veninder, Marie (Kirsten Olesen), Berling (Stina Ekblad) og Vanja (Kirsten Lehfeldt), er hjemme igen og er flyttet sammen i et stort, smukt hus på Fyn. Marie vænner sig til livet som nyskilt, den nybagte mormor Vanja passer både barn og barnebarn, mens Berling er blevet tvunget på pension. Kedsomheden melder sig hurtigt, og derfor beslutter Berling at arrangere en fynsk madfestival. Med lidt tøven bliver det dog til en begivenhed fyldt med både
gamle kendinge og nye ansigter.
Der er ikke meget at udsætte på de tre hovedroller – de har solid kemi og bærer filmen med naturlighed. Det er dog heller ikke, fordi de har så meget at arbejde med: et par halvsjove replikker, lidt livsvisdom og en ny chance i livet. Ellers sker der ikke det helt store – men man kan jo spørge, om livet altid gør det.
Hvor den første film tog os med til Italien og lokkede med sol, mad og vin, føles Fyn trods sin skønhed aldrig helt så dragende. Til gengæld skal filmen have ros for at give plads til et segment, vi sjældent ser på film længere. Og så er det et herligt gensyn med Judy Gringer i, hvad der sandsynligvis bliver hendes sidste rolle.
”Madklubben 2” er charmerende og velspillet, men mangler lidt af den humor og varme, som gjorde den første film så populær. Den solide skuespillertrio gør sit bedste, og Michael Falch tilføjer lidt ekstra charme. Filmen vil uden tvivl glæde sit kernesegment – mens resten af os nok vælger noget andet på programmet.